Line Borregaard smaskforelsket: – Vi har været uadskillelige siden første kop kaffe

LÆS OGSÅ: TV 2-par afslører datterens navn
Alt godt plejer at komme til den der venter, og sådan ser det også ud til at være for Line Borregaard.
I sommeren 2023 blev hun skilt fra den tidligere ”Paradise Hotel”-deltager Ronnie Borregaard, som hun har børnene Alberte, Villads og Aura med.
Sidste år i januar fandt hun kærligheden i Mikkel, men det forhold endte ikke med at holde.
Siden skilsmissen har influenceren, som de ældre fans vil huske fra MGP-hittet "Stop Stop" fra 2004, været bange for, at hendes hjerte var blevet lukket, og at hun aldrig ville turde at lukke et nyt menneske helt ind.
Men så kom en ny fyr og stjal hendes hjerte.
Det fortæller hun på Instagram, hvor hun afslører, at hun har fået en ny kæreste.
- Så var han der. Og det eneste jeg kunne var at sænke paraderne fuldstændig og helt og aldeles. Den her følelse og det her menneske, havde jeg ikke turdet satse mine sparepenge på, at jeg skulle møde i mit rigtige voksenliv.
Over for SE og HØR afslører Line, at kæresten hedder Jonas, og at de mødte hinanden på Tinder.
- Han var den første jeg ”stødte på” derinde. Jeg havde på ingen måde forventet, at jeg skulle finde en kæreste dér og slet ikke så hurtigt. Men den var der bare, for os begge.
- Og vi har været lige så uadskillelige, som det kunne lade sig gøre, siden den første kop kaffe. Jeg har fundet mig en bedste ven og en fantastisk kæreste i det samme menneske.