Line Kirsten gravid: Afslører kønnet

Der er lykkelige tilstande hjemme hos podcastværten Line Kirsten Nikolajsen og hendes skuespillerkæreste Nicklas Søderberg Lundstrøm.
For nyligt kunne hun nemlig afsløre, at hun ikke bare skal være med i den kommende sæson "Forræder", men at hun også er gravid med parrets barn nummer to.
Og hun vil nu gerne afsløre kønnet over for SE og HØR: Det bliver en dreng.
Dermed har parret snart både en dreng og en pige.
- Det føles jo helt vildt. Ja, lyder det fra den glade, snarlige mor til to.
- Hvordan var det at finde ud af, at det var en dreng?
- Altså vildt overraskende. Det er jo så åndssvagt, at det er overraskende. Men jeg tror i virkeligheden, at når man har en pige i forvejen, sådan var det i hvert fald for os, så er det svært at tænke, at det kan være andet, der kommer ud, siger Line Kirsten Nikolajsen.
Det er allerede strømmet ind med lykønskninger fra Anna Lin, Mathias Helt, Sanne Cigale og andre kendisser.
Kendisparret har i forvejen datteren Polly, som kom til verden i april 2022.