Kendte13. december 2019
Linie 3 på landevejen igen: Kassen er tom
Den populære trio Linie 3 har afleveret et regnskab, der trygler om publikum og penge.

(Foto: Lars H. Laursen)
Bassinet i Linie 3's pengepool er næsten tomt.
Ifølge regnskabet for Eje, Bircow og Kristensens anpartsselskab Platin så var der i indkomståret 2018/19 et underskud på knap 23.000 kroner. Det samme var tilfældet i 2017/18.
Formuebarometeret i Platin ApS er nu nede på isnende 119.054 kroner.
Men her i december bliver kassen fyldt op igen. Linie 3 er nemlig op mod jul i gang med en landsdækkende turné, hvor også sangerinden Trine Gadeberg deltager.
På linie3.dk (link fjernet) kan du se, hvor i landet der er ledige billetter.