
Linse bli’r madmutter: Åbner restaurant

Der bliver rigeligt med mad på tallerkenen, når 53-årige Linse Kessler åbner et nyt vegansk spisested på Amager.
– Det er vigtigt for os, at folk bliver mætte og nyder vores mad, siger Linse Kessler til SE og HØR.
TV3-dronningen åbner stedet sammen med sin ven og madmor Kristina Cha Cha.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Linse er glad for, at hun har fået mere sul på kroppen, og det skyldes til dels kompagnonen Kristina Cha Chas gode mad. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Duoen har døbt stedet Veganski, og det bliver udelukkende takeaway, som folk kan tilfredsstille smagsløgene med uden at tømme pengepungen helt.


Linse har fået vokseværk: Vil veje 100 kilo
– Vi vil holde priserne nede, så alle kan være med. Det bliver ikke fancy mad, men tværtimod god solid skovlemad, afslører Linse.
Artiklen fortsætter under billederne ...

Amagers nye madmor byder bl.a. på Linses pasta med kokos-karrysovs ... (Foto: Privat)

(Foto: Privat)

Lækre desserter er der også på menuen. (Foto: Privat)
De to kompagnoner er i øjeblikket i gang med de sidste forberedelser og håber, at de er helt klar til åbningen i næste måned.
– Jeg skal hovedsageligt stå for markedsføring, men jeg skal også hjælpe med indkøb, stå ved kassen og i køkkenet, fortæller Linse, som selv er veganer og derfor synes, at der var brug for et sted, hvor folk kunne få stillet sulten med god samvittighed.

Video: Linse vendte sit liv på to uger
