Lisa Marie Presley blev kun 54 år: Fars pige og fyrenes drøm

Elvis has left the building”.
“Elvis har forladt bygningen” – var en sætning, der ofte lød i højttalerne, når Elvis Presley havde afsluttet en koncert.
I sidste uge forlod Elvis Presleys datter så dette liv.
Lisa Marie Presley var 54 år og dermed blev hun 12 år ældre end sin far.

Elvis efterlod millioner af fans i sorg, da han en aften i august 1977 blev fundet livløs i badeværelset på ejendommen Graceland i Tennessee, hvor dengang niårige Lisa Marie var til stede.
I lighed med sin verdensberømte far døde Lisa Marie af hjertesvigt.
Torsdag ved middagstid – et par dage efter at hun sammen med sin mor Priscilla havde deltaget i uddelingen af Golden Globes – fandt en stuepige hende livløs i soveværelset i hjembyen Calabasas vest for Los Angeles.

Eksmanden Danny Keough, som bor i et hus på Lisa Maries ejendom, gav sin ekskone kunstig åndedræt og hjertemassage og en ambulance blev tilkaldt.
Priscilla Presley blev tilkaldt og efter forgæves at have bedt for sin datter på hospitalet, udsendte hendes agent denne pressemeddelelse:
– Priscilla Presley og Presley-familien er chokerede og knuste over deres elskede Lisa Maries tragiske død.
De er dybt taknemmelige for alles støtte, kærlighed og bønner og beder om privatliv i denne meget svære tid.

Far forgudede
Lisa Marie Presley blev født nøjagtig ni måneder efter brylluppet mellem Elvis og Priscilla.
Hun voksede op med en far, der elskede, forgudede og forkælede hende.

Den bekymrede mor Priscilla forsøgte derimod at disciplinere datteren, så hun kunne blive rustet til at klare sig selv.
Det førte til mange konfrontationer mellem dem.
Lisa Marie var kun fire år, da hendes mor og far gik fra hinanden – og med forældre, der konstant var i søgelyset, var hun fyldt med oprør i en søgen efter egen identitet.
På sin mors foranledning blev Lisa Marie sendt i en Scientology-skole med strikse regler.
Da hun blev teenager, flirtede hun både med piger og drenge, sorte og hvide.

Hun var kun 12 år, da Priscillas kæreste, modellen Michael Edwards, blev tiltrukket af hende. Da mistede hun tilliden til ham.
– Mine følelser for Lisa Marie var så stærke, at jeg var nødt til at trække mig, har Michael Edwards senere erkendt.
Mænd på stribe
Som 15-årig fik arvingen til den enorme Elvis-formue sin første rigtige kæreste; en 20-årig fyr, som også var Scientology-elev.
Lisa Marie afbrød forholdet, da hun afslørede ham i at have lavet en aftale med nogle paparazzi-fotografer om at tage nogle billeder af dem sammen.

Formentlig i trods mod sin mor havde Lisa Marie derefter en pigekæreste og siden fulgte en lang række mænd.
Ja, smukke Lisa Marie fyldte tallerkenen, når der var testosteronfyldte hankønsvæsener i nærheden.
Hun forsøgte med begrænset succes en musikalsk solokarriere og giftede sig med en af sine musikere, Danny Keough, i 1988.
De havde mødt hinanden på en afvænningsklinik for stofmisbrugere og gik fra hinanden i 1994. Sammen fik de to børn, hvoraf den ene begik selvmord i 2020.

Ifølge onde tunger var brylluppet arrangeret for at fjerne opmærksomheden fra beskyldninger om Michael Jacksons misbrug af børn. Ægteskabet blev opløst i 1996.

– Ægteskabet var en stor fejltagelse, konkluderede Lisa Marie.
Ægteskabet med hendes bandmusiker Michael Lockwood holdt heller ikke.
Lisa Marie og Lockwood gik efter 10 år fra hinanden i 2016.

De nåede at få et sæt tvillinger sammen.
Elvis' datter har nu forladt planeten.