Lisbet Dahl reagerer på Ulf Pilgaards død: - Han var min livslange ven
Et liv i humorens tjeneste
LÆS OGSÅ: Familien bekræfter: Ulf Pilgaard er død
Tirsdag vågnede Danmark til den triste nyhed om, at den folkekære skuespiller Ulf Pilgaard er gået bort i en alder af 83 år.
Dødfaldet har skabt et væld af sørgende reaktioner, og nu sætter hans mangeårige kollega Lisbet Dahl ord på tabet.
- Jeg er meget ked af det, fortæller en tydelig berørt Lisbet Dahl til SE og HØR.
Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard har arbejdet tæt sammen på de skrå brædder gennem 50 år, og derfor har de opbygget et helt særligt venskab.
- Ulf var min livslange ven. Vi har arbejdet side om side siden 1970’erne.
- Vi kunne lige så godt have været gift, fortæller Lisbet Dahl.
Kæmpede med sygdom
Ulf Pilgaard gik bort efter kort tids sygdom, og selv om Lisbet Dahl er i stor sorg over tabet, er hun også lettet over, at han har fået fred.
Ifølge revyskuespilleren havde Ulf Pilgaard nemlig kæmpet med en øjeninfektion,, og han kunne næsten ikke se mere.
- Ulf havde lige fået en øjninfektion, som gjorde, at han næsten ikke kunne se noget mere. Så han skulle faktisk i beskyttet bolig, og det havde slet ikke passet Ulf at skulle væk fra sit smukke hjem. Han måtte ikke køre bil.
- Jeg synes, det er godt, han blev reddet fra at opleve det. Det var godt han kom videre nu, fortæller hun.
Ulf Pilgaard efterlader sig sønnen Christian, svigerdatteren Merethe samt to børnebørn.