Lisbeth Østergaard afslører: Med i nyt tv-program
Det var en ganske smilende og lykkelig Lisbeth Østergaard, der på vejen mod Holckenhavn Slotskirke i Nyborg kunne fortælle, hvor meget hun så frem til Mascha Vang og Troels Krohn Dehli bryllup.
Men at skulle sige ja til sin kommende ægtemand, det er langt fra det eneste, som Vang for nylig har sagt ja tak til.
Lisbeth Østergaard kunne nemlig glædeligt afsløre, at hun for ikke længe siden har tilbragt ganske meget tid sammen med Mascha.
– For nylig lavede vi noget sammen, der endnu ikke er kommet i fjernsynet, indleder hun kryptisk, inden hun afslører, at de to har været på flugt.
– Vi har været med i “Jaget Vildt”, afslører hun så.
Der har tidligere været to sæsoner af Discovery+-programmet, og med Lisbeth Østergaards afsløring er det nu bekræftet, at der altså kommer en tredje sæson af serien.
Hvornår første program sendes, er dog endnu ikke afsløret, men de seneste to sæsoner har begge været sendt i efteråret, så meget tyder på, der ikke er længe til der løftes sløret for, hvem de resterende medvirkende er.