Kendte4 timer siden

Lisbeth og Christian Vernsted-Fabricius fra "Årgang 20" åbner op: Derfor er vi blevet skilt

I tredje afsnit af ”Årgang 20” forklarer Lisbeth og Christian Vernsted-Fabricius, hvorfor parret vælger at lade sig skille efter 11 års samliv og seks års ægteskab
I tredje afsnit af ”Årgang 20” forklarer Lisbeth og Christian Vernsted-Fabricius, hvorfor parret vælger at lade sig skille efter 11 år.
I tredje afsnit af ”Årgang 20” forklarer Lisbeth og Christian Vernsted-Fabricius, hvorfor parret vælger at lade sig skille efter 11 år.
  Foto: Jacob Ljørring

LÆS OGSÅ: Efter skilsmissen: Lisbeth og Christian Vernsted-Fabricius trækker sig fra "Årgang 20"

20. juli 2018 gav de hinanden deres ord på, at de ville være sammen i medgang og modgang – og til det allersidste.

Men seks år senere – i august sidste år – meddelte Lisbeth og Christian Vernsted-Fabricius fra "Årgang 20", at de skulle skilles. Dengang fortalte Lisbeth kortfattet på sin instagram-profil, at parret havde brug for at ”finde glæden i vores liv på en ny måde”.

Nu sætter parret dog flere ord på bruddet. Det sker i tredje afsnit af det populære TV 2-program, hvor man følger parret i løbet af sommerferien, hvor det er tydeligt, at alt ikke er, som det plejer hos den nordsjællandske familie.

- Ferien starter fint nok, men jeg kan også mærke, at der er noget, der ikke er, som det skal være. Min intuition fortæller mig, at der er et eller andet galt. Jeg kan ikke sætte ord på, hvad det er lige til at starte med, men jeg synes min og Lisbeths kommunikation og energi er skæv, forklarer Christian.

Han fornemmer, at hans partner gennem 11 år ikke rigtig ønsker at være sammen med ham, og at hun trækker sig fra ham, mens parret holder familieferie hos et vennepar.

- Det at være hos venner, hvor man ikke kan tale, er noget af det mest ubehagelige, jeg har prøvet. Jeg vil bare gerne hjem og snakke med Lisbeth for hurtigst muligt at finde ud af, hvad der sker, fortæller Christian i programmet.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-16/Foto---Jan-Dirchsen_TV-2.jpg
Lisbeth og Christian Vernsted-Fabricius har med egne ord valgt at sætte ”Årgang 20”-deltagelsen på pause – det sker efter at parret er blevet skilt.
 Foto: Jan Dircshen/TV 2

Da parrets ferie hos vennerne er slut, åbner Lisbeth så op og forklarer, at hun ønsker at blive skilt.

- Christian og jeg sagde ja til hinanden i kirken, og jeg har også tænkt, at vi skulle være sammen for altid. Men for mig er det også bare vigtigt, at man er tro mod sig selv. For mig er det helt klart den der følelse af ikke at være lykkelig. Det der med ikke at føle sig 100 procent glad, men hele tiden føle at der er noget, fortæller hun i tredje afsnit.

Lisbeth tilføjer, at hun ikke kan huske, hvornår hun sidst har følt sig oprigtig lykkelig.

- Det er nok også qua, at jeg har haft det svært psykisk. Efter jeg har fået min diagnose (adhd, red.) er jeg nok også blevet mere bevidst om, hvem jeg er. Jeg har været sammen med Christian, siden jeg har 22, og der er bare sket meget på de år. Det har gjort, at jeg har fundet ud af, hvad jeg vil med mit liv. Jeg har behov for at finde ud af, hvem jeg 100 procent er.

I programmet fortæller Lisbeth, at hun og Christian har været enige om beslutningen. Alligevel er det dog tydeligt at mærke på Christian, at Lisbeths udmelding kom bag på ham:

- Vi har været sammen i 11 år og altid prøvet at tale om tingene. Jeg føler ikke, jeg havde set udfaldet være så drastisk og så tragisk.

Christian og Lisbeth er dog enige i én ting: De vil gøre alt for at samarbejde godt omkring deres tre børn, Filippa-Lucia på 10, Theodor på otte og Ayasofia på fem år.

I forbindelse med skilsmissen afslører parret i afsnit fire, at de nu vælger at trække sig fra ”Årgang 0”. Det kan du læse mere om her.

Sponsoreret indhold