Kendte2 timer siden

Lise Baastrup reagerer på brorens shitstorm: - Det er da lidt spændende

Lise Baastrups storebror er havnet i vælten efter en kontroversiel anmeldelse af det aktuelle tv-program "Spillet"
Lise Baastrup var lørdag til stede ved Robert Prisen. Her vandt hun sammen med resten af "Orkesteret 2"-holdet prisen for "Årets korte TV-serie".
Lise Baastrup var lørdag til stede ved Robert Prisen. Her vandt hun sammen med resten af "Orkesteret 2"-holdet prisen for "Årets korte TV-serie".
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Irina Olsen takker for opbakning oven på anmeldelse

Normalt er det Lise Baastrup, der er særligt kendt fra serierne "Rita og "Sommerdahl", som løber med opmærksomheden fra offentligheden.

Men lige for tiden er det altså storebroren og anmelder, Søren Baastrup, som er på de flestes læber.

Det skyldes en anmeldelse af TV 2-programmet "Spillet", som den uddannede journalist står bag. Anmeldelsen, hvori Søren Baastrup blandt andet bruger ord som "malkeko" og "luder" til at beskrive deltagere, er nemlig faldet mange for brystet.

Og den øgede opmærksomhed er da også kommet bag på lillesøster. Det fortalte hun den fremmødte presse ved Robert Prisen lørdag.

- Jeg synes, det er sjovt, at det lige pludselig er ham, der er mere populær, end jeg er. Det er ham, der bliver talt om, og han bliver inviteret til langt flere interview, end jeg gør. Det er da lidt spændende, må jeg indrømme.

- Folk kommer hen og siger "Hej Lise, hvordan har din bror det?". Det plejer at være omvendt.

Lise Baastrup mener heller ikke, at hendes storebror havde regnet med, at anmeldelsen ville trække så mange overskrifter, som den har gjort.

- Det tror jeg ikke, nej, fortalte hun og fortsatte:

- Men han har nogle gode samtaler med de forskellige parter om det. Og jeg kan forstå, at han har sluttet fred med Dan Rachlin over noget, der har stået på i 15 år. Så på den måde, er det jo også meget smukt, for så kom der også nogle gode ting ud af det.

- Diskussioner er der jo, og så må man tage dem.

SE og HØR har tidligere været i kontakt med chefredaktør på Dagens.dk, der har udgivet anmeldelsen, Per Kuskner. Her forsvarede han anmeldelsen ved at kalde den ”rå og nogen vil mene plat, men først og fremmest satirisk”.

Sponsoreret indhold