Lise Nørgaard er fyldt 105 år: Det spiste hun på den store dag

Tirsdag den 14. juni kunne Lise Nørgaard, og dermed kvinden bag den folkekære serie Matador, fejre en stor dag.
Hun fyldte nemlig 105 år, og det skulle selvfølgelig markeres i selskab med familie og venner.
Fødselsdagen blev derfor også tilbragt flere steder – både ude og hjemme i privaten,
Fødselsdagsfejring flere steder
Først blev Lise Nørgaard fejret hjemme på Else Mariehjemmet i Humlebæk, som er det plejehjem, hvor hun til dagligt bor.
Her stod frokostmenuen til plejehjemmets beboere i dagens anledning på en kold aspargessuppe, porre/løgtærte samt kanelsnegle til kaffen.
Men festen stoppede ikke der. Senere på dagen havde Lise Nørgaards familie nemlig arrangeret en festlig fødselsdagsmiddag på Rungsted Havn, hvor de skulle spise på Bistro no. 22 med udsigt til vandet.

Treretters med havudsigt
Middagen var udelukkende for Lise Nørgaards familiemedlemmer, og her havde de i samarbejde med fødselaren sammensat en fornem treretters menu.
Forretten lød på en frikassé af hvide asparges med rejer, estragon, fløde og laksekaviar, og herefter kunne familien nyde et dansk unghanebrynst i sprød pancetta med sellericreme og dijon-rosmarinsauce.
Familiens fødselsdagsfejring sluttede med en lækker dessert i form af citronmarinerede jordbær med rørt vanilieiscreme og hasselnøddetuilles.