Lise Nørgaards skarpe tunge: Den kultiverede  rappenskralde

LÆS OGSÅ: Lise Nørgaards sidste dage: Ville ikke mere

LÆS OGSÅ: Følg bisættelsen af Lise Nørgaard

Lise Nørgaard havde både en skarp pen såvel som en skarp tunge. I løbet af sine 105 bramfri år, har hun sat et dybt aftryk i dansk kulturliv.

Herunder er samlet mindeværdige citater om alt fra døden til Melodi Grand Prix.

Om døden

– Jeg ser mig selv ankomme til en englebar, og der sidder min far, min mand og min søn, og en af dem siger: “Der har vi Lise. Nu er vi igen fire til en l’hombre.”

I Kristeligt Dagblad, 2017.

Om mænd og kvinder

– Det er sjovt, ikke? Når kvinder har meninger og præciserer dem, så er de skrappe. Når mænd gør det, er de bare interessante.

I Det fri aktuelt, 1992.

Om hunde

– Det var meget hårdt for mig at miste min mand og senere min søn, men da hunden døde, fik jeg en depression.

I Alt for damerne, 2020.

Om dans

– Jeg bliver forhåbentlig aldrig så gammel, at det ikke river i mine ben, når jeg hører, at der bliver spillet op til lancier.

I “På livet løs”, 2004.

Om tykke børn

– Når jeg i dag ser det ene fede barn efter det andet, har jeg stor trang til at tale med dets forældre: Gør noget ved jeres fede barn.

I Hjemmet, 1977.

Om sexchikane

– Det er pinligt, som visse kvinder kommer med brysterne uden for kjolen til julefrokoster og tror, ingen vil slå dem bagi eller tage dem på samme bryster.

I “De første 100 år”, 2017.

Om gudstjenester

– Der er lavet en del om på min barndoms kirkegang.

I dag rejser man sig og sætter sig, og så rejser man sig igen til noget mystisk læsning, og det forekommer mig at være fuldkommen som at deltage i en af Charlotte Bircows motionstimer.

I “På livet løs”, 2004.

Om langt hår

– Det frygteligste, jeg ved, er damer, der ikke længere er helt unge, som har langt affarvet havfruehår, der hænger ned ad kroppen.

I Politiken, 2012.

Om hårmode

– Hvorfor frisører er begyndt at klippe hele græsplænen på mændene, så de ligner en lusekæmning fra Vridsløse, eller hvorfor kvinderne har det her hår, der ligner morgenhår, forstår jeg ikke.

Det ser ud, som om de har en sygdom.

I Jyllands-Posten, 2003.

Om Grand Prix

– Melodi Grand Prix er jo som Helvedes forgård, hvor de alle sammen fiser rundt som forfulgt af blå lyn og sådan noget rædselsfuldt noget.

I P1, 2014.

Om larm i biografen

– Jeg vendte mig om og sagde: “Frue, De er alligevel så fed i forvejen, at De ikke tager skade af at vente med at spise resten af bolsjerne, til De kommer ud af biografen.”

Jens (Lises mand, red.) lod, som om han ikke kendte mig. Men hun holdt sgu op, kællingen.

I “Så er det sagt!”, 1997.