Lise Nørgaard fylder 105 år i dag: Det skal hun spise
Man er nok ikke helt galt på den, hvis man siger, at Lise Nørgaard er en af Danmarks ældste nulevende kendisser. I dag kan hun nemlig fejre, at hun har haft fødselsdag 105 gange, hvilket vil svare til, at hun igennem sit liv har holdt fødselsdag i så mange dage, der svarer til tre og en halv måned.
Og “Matadors” skaber har levet noget af et liv. Hun fortalte i går om sine næsten 20 år som journalist på Politiken, og derudover har hun været både forfatter, hvor hun nok bedst er kendt for bogen “Kun en pige”, mens hun også har arbejdet manuskriptforfatter, hvor hun skrev serien “Matador”, der nærmest kan betegnes som dansk kulturarv.
Det sidste halvandet år har hun holdt sig mere væk fra medierne, efter hun er flyttet på plejehjem. Men selv om hun ikke udadtil troner frem på samme måde mere, betyder det ikke, at fødselsdagen ikke skal fejres i det private.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Det skal hun spise
Derfor er der inviteret til fødselsdagsmiddag på plejehjemmet Else Mariehjemmet i Humlebæk, hvor hun til daglig bor.
Plejehjemmet er kendt for at være en af de mere luksuriøse, og kigger man på ugens menu kan man også se, at der ikke bliver sparet på noget. I mandags var der grillmad og isdessert, og på torsdag er der smørrebrød. Og når en beboer fylder år, bliver det holdt en fødselsdagsmiddag for personen.
Og til dagens fødselar lyder menuen således: Kold aspargessuppe, en porre/løgtærte samt kanelsnegle til kaffen.
Noget kunne tyde på, at hun selv har haft en finger med i spillet, da der skulle bestemmes menu. Ifølge en artikel på B.T. udtalte Lise Nørgaard nemlig til Politiken i 1993, at hendes livret er grøntsagstærter.