Lise Nørgaard fylder 105: Det vil hun huskes for

De fleste husker hende for hitserien Matador, men spørger man Lise Nørgaard selv, hvad hun gerne vil huskes for, er det hendes tid som journalist, hun gerne vil minde folk om.

Det fortæller hun i et interview i Politiken, hvor hun selv arbejdede i næsten 20 år.

Vrede læsere

På dagbladet arbejdede hun især med kampagnejournalistik og reportager, der fik læserne op i det røde felt.

– Jeg kunne tapetsere mit kontor med vrede breve fra læserne, fortæller hun.

Artiklen fortsætter efter billedet …

Efter hun for halvandet år siden valgte at flytte på plejehjem, besluttede hun sig for, at det var slut med at give interviews, fordi hun mener, andre skal kunne komme til.

Klamme kommentarer

Dog har Politikens journalist Line Vaaben formået at få journalisten og manuskriptforfatteren i tale. Interviewet handler om hendes tid på Politiken, hvor hun som en ud af tre kvinder arbejde i 1949 og næsten 20 år frem.

I sin tid som journalist ved rådhuspladsen blev hun udsat for klamme kollegaer, der talte grimt. Især en kollega var kommet med en kommentar, hun den dag i dag husker.

– Jeg gad nok vide, hvem af cheferne De har ligger med her på Politiken for at få stillingen. Jeg havde ellers den yndigste kandidat, havde han sagt, mens han målte hende fra top til tå.

Er blevet kedelig

Hun fortæller også, at hun skilte sig ud fra mange af sine kollegaer. Hun beskriver sig selv som en “borgerlig anarkist”, og var også mor som den eneste af de tre kvinder på avisen, hvilket der ikke var meget forståelse for på kontoret.

Artiklen fortsætter efter billedet …

Til sidst i artiklen funderer Lise Nørgaard over, hvordan avisen er blevet, efter hun forlod den for mere end 50 år siden.

Hun konkluderer, at den er blevet kedeligere.