
Lissa Paustian bekræfter brud fra Andreas Holm: Nu reagerer han

LÆS OGSÅ: Det er slut: Lissa Paustian og Andreas Holm går fra hinanden
"Bachelorette"-parret er rykket til Splitsville!
Mandag aften valgte Lissa Paustian at smide en bombe på sin Instagram-profil, hvor hun bekræfter, at forholdet til Andreas Holm er forbi.
Og der skulle ikke gå mange minutter, før Andreas så også selv kom på banen med sin version af en bekræftelse.
"Lissa og jeg er ikke sammen længere. Jeg er ked af, at den kærlighed vi fandt for lidt over et år siden ikke længere kunne holde. Nogle gange går livet ikke som man regner med eller håber på," skriver Andreas i et opslag, der er fulgt af et sort billede.
I minutterne efter Lissa Paustians opslag har det været muligt at følge med i, hvordan Andreas har slettet og ryddet godt ud i sit Instagram-feed.
Han har nemlig sørget for at fjerne billederne af sin nu ekskæreste - det samme har Lissa gjort på sin profil.
I sin story har Andreas Holm desuden valgt at takke sine følgere for deres støtte.
"Det hele er lidt overvældende lige nu," tilføjer han.
Hvad er er årsagen til bruddet, står fortsat hen i det uvisse.
Lissa Paustian og Andreas Holm blev kærester efter deres medvirken i TV 2-programmet "Bachelorette", hvor Lissa endte med at uddele sin sidste røde rose til Andreas.
