Lissa Paustian taler ud om selvskade: - Jeg hadedede bare mig selv virkelig meget

LÆS OGSÅ: Lise Baastrup vil til Hollywood: - Min drøm er en Oscar
Det er ingen hemmelighed, at Lissa Paustian har kæmpet med spiseforstyrrelse.
”Bachelorette”-kendissen er meget åben om, hvordan hun i gymnasietiden udviklede bulimi for at dulme den indre smerte i kølvandet på en hård folkeskoletid og forældrenes skilsmisse.
I begyndelsen havde hun ingen intentioner om at tabe sig – hun kunne bare mærke, hvordan de provokerede opkastninger gav ro i hovedet.
- Jeg hadede bare mig selv virkelig meget, så det startede faktisk som en måde at straffe mig selv på. Det var som om, at hvis jeg kastede op, så kom jeg ligesom af med noget af den smerte, jeg gik rundt med, siger hun til TV 2.
Til mediet fortæller hun desuden, at hun på et tidspunkt ikke længere kunne lindre smerten med opkastning. Hun begyndte at skære i sig selv.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
På et tidspunkt gik hun til bekendelse hos sine forældre, der sendte hende til psykolog. Forløbet hos psykologen stoppede ikke Lissas selvskadende adfærd og hun blev anbefalet at søge hjælp på et behandlingscenter.
I stedet tog hun et job som stewardesse hos Emirates og flyttede til Dubai.
Jobbet som stewardesse forværrede hendes tilstand. Flyselskabet gik meget op i stewardessernes udseende og hverdagen stod på kontrolvejninger, når han stempede ind.

De ejede hendes krop og bad hende på et tidspunkt om at tabe 6-7 kilo, hun havde taget på.
Efter fire år i emiraterne besluttede hun sig for at flytte hjem. Hun nåede kun at være hjemme i få uger, før landet lukkede ned i den første coronabølge.
Den isolerede tilværelse hjalp ikke på hendes velbefindende. Tværtimod.
Det var dog et brud med en kæreste, der blev vendepunktet for Lissa.
En dag ud af det blå gjorde han det forbi, fordi han havde svært ved at se igennem hendes spiseforstyrrelse.
Lissa tog en aktiv beslutning om at gøre noget ved tilværelsen og startede i et behandlingsforløb for at blive sin spiseforstyrrelse og sideløbende angst kvit.
Siden fandt hun kærligheden i TV 2’s datingprogram ”Bachelorette” og har delt sin historie med selvskade med hele Danmark og stablet podcasten ”Sig det højt” på benene for at belyse emnet og bryde tabuet.