KendteI går

Listen blev lang: Disse kendte danskere gik bort i 2024

2024 blev året, hvor Danmark sagde farvel til nogle af sine største ikoner
De efterladte til Jens Werner siger her det sidste og altid svære farvel.
De efterladte til Jens Werner siger her det sidste og altid svære farvel.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Ulf Pilgaards kæreste bryder sammen

Vi måtte i 2024 sige farvel til flere folkekære profiler fra skærmen, scenen og sportens verden, efter de gik bort.

Fra Morten Stig Christensen, der satte sit aftryk både som håndboldstjerne og elsket TV-vært, til Ulf Pilgaard, der blev hele Danmarks revykonge, har vi mistet flere kulturikoner, der har sat dybe spor i den danske folkesjæl.

Og senest var det så Jytte Abildstrøm, der blev alvorligt syg i slutningen af 2024 og døde, da året var skiftet til 2025.

Også vejrguruen Henrik Voldborg, der gennem årtier var ansigtet på danskernes daglige vejrudsigt, og Jens Werner, ”Vild med dans”-dommeren med det evige smil, er blandt dem, vi har måttet tage afsked med i 2024.

Fælles for dem alle er, at de efterlader sig en arv af kærlighed, talent og minder, som fortjener at blive mindet.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144625-d6cbec84-0f2d-4a25-9380-82d152a86f28/13f41cbf-3ffc-494c-92ab-3965c5ebd75b.jpg
 Foto: Aller Media

Morten Stig Christensen

Som boss i håndboldforbundet har Morten Stig Christensen en stor aktie i, at danskere i hobetal var klinet til skærmene denne sommer for at se både herrer og damer spille fint metal hjem til os ved OL.

Men det var ikke kun bag skrivebordet, at den høje ekslandsholdsspiller var en succes. Han var også en af TV2’s mest elskede værter i årene 1988-2004 – ikke bare på grund af sin flotte fremtoning, men også fordi han fremstod som en ordentlig og hjertevarm mand.

I år ville hjertet så bare ikke mere. I en alder af bare 66 år faldt den ellers friske håndboldveteran om og døde af et hjertestop. Han efterlader sig fem børn, børnebørn og hustruen Anne Engdal Stig Christensen, som er direktør på TV2.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144625-d6cbec84-0f2d-4a25-9380-82d152a86f28/1fe642b6-2876-43b6-a5ae-d9a7fc977996.jpg
 Foto: Thomas S. Laursen

Henrik Voldborg

Vejret bliver aldrig det samme igen.

Nej, det er ikke klimaforandringerne, her tænkes på – men hele Danmarks hjemmestrikkede vejrfænomen Henrik Voldborg, der nu har skiftet satellitbilleder ud med en udsigtsplads i himlen.

Den folkelige meteorolog døde i en alder af 88 år, og i et solstrejf sagde hans kone, fire børn, 10 børnebørn og to oldebørn ved bisættelsen i Nærum Kirke.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144625-d6cbec84-0f2d-4a25-9380-82d152a86f28/52c4e24d-8d4f-4bc5-b727-81a4e0fa33b9.jpg
 Foto: René Schütze

Flemming Leth

Hele Danmarks handyman greb til hammeren for sidste gang i år.

DR-værten fra ”Det’ Leth” var præget af sygdom i sine sidste år, men han nåede lige at fejre sølvbryllup med konen, Ingelise. Til festen dansede de brudevals – selv om Flemming Leth måtte have iltslange med på dansegulvet.

Flemming Leth blev 80 år, og han nåede at blive far til tre, bedstefar til fem og oldefar til to.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144625-d6cbec84-0f2d-4a25-9380-82d152a86f28/abc3d297-5c3b-4c26-9967-11b17e8e1f86.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Johnny Madsen

Vestkystens fremmeste røgtenor har pakket guitar og pensel ned for sidste gang.

Den kendte rocksanger og stort set lige så kendte kunstmaler døde i sit hjem på Fanø efter længere tids sygdom. Øen blev centrum for Johnny Madsens sidste karriere som kendt. De sidste år af sit liv var han hovedperson i TV2’s doku-føljeton ”Ja for Fanø”.

Madsen, 73, efterlader sig kæresten Rosita, sønnen Rasmus og børnebørnene Oda, Ziggy og Banjo.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144625-d6cbec84-0f2d-4a25-9380-82d152a86f28/310c90e1-d75f-43ba-b4fa-761e91db83a8.jpg
 Foto: Sine Fiig

Flemming ”Guffi” Rasmussen

En af heltene fra TV2’s sportsudsendelser i 90’erne, Flemming ”Guffi” Rasmussen, har løftet sin sidste granitsten

Han var i flere år Danmarks bedste i de stærkmandskonkurrencer, som dengang blev sendt i bedste sendetid – og en enkelt gang fik han titel af Verdens næststærkeste mand.

Guffi blev bare 56 år.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144552-244c274e-9359-41ac-968a-09704406ccdf/30373f87-9851-4fc9-9b59-c5028e53d462.jpg
 Foto: Birger Storm

Ulf Pilgaard

På sin dødsdag udgav Ulf Pilgaard en ny bog om anekdoter fra de danske revyscener.

Det fortæller selvfølgelig lidt om hans store kærlighed til den særlige scenekunst, han i 60 år perfektionerede – men også om, at han holdt sig godt i gang indtil kort før sin død.

Men de sidste dage var ikke nemme for Ulf. Han mistede synet på det ene øje, og efterhånden skrantede helbredet så meget, at han blev skrevet op til en beskyttet bolig, så den store villa i Hellerup skulle sælges.

Så langt nåede Cirkusrevyens konge aldrig, for han døde i sit elskede hjem af et hjertestop. Ulf Pilgaard blev 83 år, og han efterlader sig sønnen Christian og to børnebørn.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144552-244c274e-9359-41ac-968a-09704406ccdf/798143ce-605b-465c-9f54-217ad83b1314.jpg
 Foto: Birger Storm

Erik Clausen

Det er ikke nogen stor tragedie at dø af alderdom. Men fik du noget ud af livet? Du får det ikke igen!Sådan sagde Erik Clausen,

som selv udåndede i slutningen af oktober efter længere tids helbredsproblemer. Han blev 82, og han brugte livet på det, han elskede: Film, musik, maleri, boksning, cykling – og kvinder, afslørede han efter sin død i tv-programmet ”Det sidste ord”.

På trods af sit næsten livslange ægteskab med Pernille havde der været andre kvinder i filmskaberens liv – bl.a. en sydamerikaner, som han rejste kloden rundt med.

Det gav ridser i familiens sammenhold – men det holdt alligevel, og sammen tog enken og parrets to børn og tre børnebørn afsked med Erik Clausen ved en flot bisættelse.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144552-244c274e-9359-41ac-968a-09704406ccdf/4565f244-8e7a-47f6-a320-af6ab495463d.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Ulla Jessen

Revyfans har haft et hårdt 2024, for det blev også året, hvor vi måtte tage afsked med den farverige skuespiller Ulla Jessen.

Hvor Ulf Pilgaard var konge af Cirkusrevyen, spredte Ulla Jessen sit talent ud over hele landets mange revyer gennem hendes lange karriere på de skrå brædder. Desuden underviste hun stjernefrø på Eventyrteatret, hvor Silas Holst var blandt de markante elever hos Ulla.

I 2023 blev hun ramt af en alvorlig blodprop i hjernen, og selv om kroppen blev lammet, holdt humøret aldrig op med at virke.
Ulla Jessen blev 77 år og efterlader sig en søn.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144552-244c274e-9359-41ac-968a-09704406ccdf/01e4b4df-6146-4795-a52f-2e68ab8895be.jpg
 Foto: Erik Holmberg

Sisse Reingaard

Karrieren sluttede i 80’erne, men alligevel husker mange Sisse Reingaard for sine mange roller i dansk film i 60’erne og 70’erne – bl.a. ”Pigen fra Egborg” og ”Præsten i Vejlby”.

Her mødte hun filmfotografen Claus Loof, som hun var gift med frem til hans død i 1993.

Det blev også til en lille rolle i ”Matador” – som fabrikant Jeppes unge kone, der deltager i en fest hos familien Varnæs.

Sisse Reingaard blev 78 år, og hun efterlader sig to kendte søstre – skuespilleren Gitte Reingaard og fotomodellen Elsebeth Reingaard, der i øvrigt er mor til ”Familier som vores”-stjernen Helene Reingaard Neumann.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144552-244c274e-9359-41ac-968a-09704406ccdf/5af29960-9a31-4caf-bf6a-9bcb4eccb204.jpg
 Foto: Martin Høien

June Belli

Siden hun var 16 år, havde June Belli stået ved sin elskede mand Peters side.

Det sluttede i 2023, og bare ni måneder senere kunne enken ikke klare sorgen mere. Hun sov stille ind i sit hjem. 75-årige June Belli efterlader sig tre børn og syv børnebørn.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144426-202c435a-4df3-48be-a376-9b7a457a281b/ea2b4236-fedb-412b-af14-a774aaae36e3.jpg
 Foto: Krestine Havemann

Jens Werner

Det var ikke bare en verdensmester i store smil og fredagshumørspredning, som vi mistede, da Jens Werner i sommer gik bort.

Det var også en verdensmester i standarddans anno 1994 – og netop den bedrift nåede den kræftramte ”Vild med dans”-dommer at fejre 30-års-jubilæum for i en video på de sociale medier, hvor den 59-årige stolt viste medaljen frem og sluttede med ordene:

– Keep fighting.

Året forinden havde han fortalt Danmark, hvad han og familie havde vidst i lang tid: At Werner havde kræft, og at fremtiden så dyster ud. Da Werner fik sin diagnose, gav lægerne ham cirka et år at leve i – men heldigvis fik han kæmpet sig til mere end tre af slagsen.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144426-202c435a-4df3-48be-a376-9b7a457a281b/c2ad44cc-e316-4685-b00b-0c23a8c74ffc.jpg
 Foto: Peter Grosen

Bent Mejding

Det er 63 år siden, at Bent Mejding landede sin første filmhovedrolle i ”Reptilicus”, og siden har rollerne stået i kø til ”Matador”s Jørgen Varnæs.

I november nåede 87-årige Mejding så sit livs rulletekster, da han måtte bukke under for en voldsom lungebetændelse. Skuespilleren efterlod sig tre børn og seks børnebørn – og selvfølgelig også sin ægte Gitte Graa, hustruen Susse Wold.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144426-202c435a-4df3-48be-a376-9b7a457a281b/0ef6314a-c73e-4030-907a-68b0600b2a28.jpg
 Foto: Hanne Juul

Christian Lerche-Lerchenborg

Gæstelisten til de store baller på Amalienborg er blevet et navn kortere i år, efter kammerherre, hofjægermester, lensgreve og nær ven af prins Henrik, Christian Lerche-Lerchenborg, døde i februar.

Greven fra Kalundborg blev 93 år, og han efterlader sig fem børn, 12 børnebørn og to oldebørn – og sin hustru gennem 66 år, Inga.

https://imgix.seoghoer.dk/20241215144426-202c435a-4df3-48be-a376-9b7a457a281b/e6441e22-5f50-4ef9-90c5-caea35c6df99.jpg
 Foto: Hanne Juul

Per Thornit

Det var ikke bare en tidligere hofchef, som kong Frederik i år måtte sige farvel til – det var også en slags reservefar.
Per Thornit hed manden, der havde været en del af kongens liv siden 80’erne, og som bl.a. anbefalede Frederik at finde sig en kone i udlandet. Da så han havde gjort det, blev Thornit hofchef for kronprinsparret, og var blandt meget andet manden, der introducerede Mary for tv-serien ”Matador”.

Sponsoreret indhold