Liv Martine afslører endelig sin søns navn
Hun og gemalen Mads Niemann blev forældre til en dreng - og først nu afslører hun navnet på sin lille guldklump.
Artiklen fortsætter under billedet
- Jeg har længe ville lave et post, men har aldrig rigtig fået det gjort. Men vores dreng er blevet navngivet og har fået det fantastiske navn; Frode, skriver bagedronningen på sin Instagram og fortsætter:
- Det har han faktisk heddet, siden vi fandt ud af, at vi skulle have en dreng. Det betyder "vis og klog" og er et drengenavn, som er brugt meget i vikingetiden! Det passer perfekt til ham og hans røde lokker, forklarer hun.
Liv Martine, der vandt ”Den store bagedyst” tilbage i 2015, blev gift med Mads Niemann i august 2019. Og i en kærlighedserklæring til sin udkårne, var dets tydeligt, at han var den, der skulle være far til hendes børn:
- Jeg har vidst fra den dag, jeg mødte Mads, at han skulle være far til mine børn, uanset hvad! Det er lykkedes, jublede den lykkelige nordjyde, da hun i sommer offentliggjorde sin graviditet.