Live fra den røde løber: Zulu Comedy Galla 2020
For første gang siden en vis coronavirus lukkede Danmark ned, er der inviteret til stort arrangement i Operaen i København, hvor Sofie Linde i dag byder velkommen til Zulu Comedy Galla 2020.
SE og HØR står selvfølgelig klar ved den røde løber for at tage en snak med de mange kendte, som har meldt deres ankomst.
SE MED live i bunden af artiklen!
Samtlige restriktioner i forhold til covid-19 er naturligvis taget af TV 2, og det betyder også, at det ikke har været muligt at købe billet til det store show.
Til gengæld er en lang række af landets sjoveste og mest kendte personer inviteret til at overvære komikkens store aften ledt sikkert i land af selveste Sofie Linde.
Sarah Grünewald, Melvin Kakooza, Lene Beier, Uffe Holm, Mick Øgendahl og mange, mange flere har meldt deres ankomst til det store show.
Zulu Comedy Galla 2020 bliver optaget i dag, men ligesom alle andre gange bliver det først sendt på tv senere.
Det sker søndag den 6. september på TV 2 Zulu og på TV 2 Play.
Her kan du nyde Sofie Linde i en værtsrolle, som er noget anderledes end den, hun plejer at have i "X Factor".
- Som udgangspunkt er jeg meget glad for selvironi. Det er altid sjovt at høre om folks egne maskefald og sammen grine af noget, som er virkelig pinligt eller lignende. Man siger jo, at man kan gøre grin med alt, så længe det er sjovt nok. Men hvad er sjovt nok? Jeg synes, at det handler meget om timing. Timingen skal først og fremmest være der. Den gode joke er i mine øjne ikke den, der forarger. Den gode joke er dén, der får alle til at grine, siger Sofie om den store værstrolle.
Du kan se med live fra den røde løber her!