Lizzo twerker løs i bikini - og folk er rasende over det
Det kan godt være, at Lizzo ikke troede, at hun kunne ende i en større shitstorm, end hun allerede er i, men det har nu vist sig, at det kan hun faktisk godt.
Sangerinden har i den seneste periode været genstand for alvorlige beskyldninger fra en lang række af hendes tidligere dansere, og nu bliver hun beskyldt for ikke at tage sagen alvorligt.
Det gør hun, fordi hun søndag delte en video på Instagram, hvor hun twerker løs i en bikini.
Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie er det strømmet ind med hadefulde kommentarer i Lizzos kommentarfelt til videoen, hvor hun giver den gas til Cardi B's og Megan Thee Stallions nye sang, "Bongos".
- Har vi virkelig bare tænkt os at lade som om, hun ikke har presset sine dansere til seksuelle handlinger, skriver en fortørnet person for eksempel.
- Jeg stopper med at følge hende med det samme. Det her er så unødvendigt midt i alting, lyder det fra en anden, mens en tredje giver Lizzo et godt råd:
- Du burde virkelig adressere alt det, der sker, på en en alvorlig måde. Vi har alle set meget op til dig og har brug for at vide, om dine ord er sande.
35-årige Lizzo blev i begyndelsen af august sagsøgt af tre tidligere dansere, som beskyldte sangerinden for at drive et seksualiseret arbejdsmiljø.
Siden da har flere stået frem og beskyldt hende for alt fra vægtudskamning til nedværdigende adfærd.
Lizzo har selv afvist besskyldningerne og taget afstand fra søgsmålet mod hende.
- Jeg ved, at jeg ikke er den skurk, som folk og medierne har portrætteret mig som i de seneste dage, skrev hun på Instagram i august og fortsatte:
- Jeg er meget åben i min seksualitet og måde at udtrykke mig selv på, men jeg kan ikke acceptere eller tillade, at folk bruger den åbenhed til at få mig til at se ud som noget, jeg ikke er.
Sangerinden har i skrivende stund ikke kommenteret kritikken over hendes nye twerke-video.