"Løvens hule"-kvinder bekræfter: Løvinderne løber ingen steder

– Jeg kan bekræfte, at jeg er med i den kommende sæson af "Løvens hule". Det bliver endnu en fantastisk sæson, og I kan godt glæde jer.
– Og så kan jeg ikke sige mere end det, skriver Louise Herping Ellegaard i en story på Instagram, hvor hun særligt henvender sig til både fans af programmet og til journalister.
LÆS OGSÅ: DR har fundet afløserne
For der har været megen opmærksomhed om DR-succesen og ikke mindst investorerne i stolene i dag, efter først den ene, så den anden og derefter en tredje løve meddelte, at de er UDE.
Det gælder både Christian Arnstedt, Jesper Buch og Jacob Risgaard – eller som sidstnævnte kalder dem: Simba, Scar og Mufasa.
Alle tre har meldt ud, at de i den kommende sæson af "Løvens hule" ikke længere er at finde i investorsæderne.
Det er til gengæld stadig de to løvinder, Louise Herping Ellegaard og Anne Stampe Olesen.
– Ja, jeg er med i den nye sæson, bekræfter Anne Stampe til SE og HØR.
Tidligere i dag bekræftede DR, at man ikke blot har erstattet de udgåede løver, men også optaget hele sæsonen.

Det er dog først, når premieren kommer tættere på, at DR ønsker at afsløre, hvem der nu styrer slagets gang i "Løvens hule".
Læs mere om det her.