Kendte23. juni 2023

Logan Paul og KSI kommer til København

De to populære YouTuber-drenge Logan Paul og KSI, som står bag den hypede Prime, besøger i næste uge Danmark
Logan Paul og KSI har tidligere lavet reklame for 
Logan Paul og KSI har tidligere lavet reklame for
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: SE og HØR tester PRIME: To klarer cuttet og to ryger direkte i skraldespanden

På tirsdag kan du godt forberede dig på kaos i de københavnske gader.

For ikke nok med, at den max hypede drik Prime er landet i de danske butikker, så kommer de to gutter bag produktet til Danmark.

Ja, du læste rigtigt. Den 28-årige Logan Paul og den 30-årige KSI vil på tirsdag dukke op på Ofelia Plads i København klokken 9:30.

Det bekræfter Primes danske distributør i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for at have lanceret PRIME i Danmark tidligere på måneden. Det har været en stor succes, og der har været kæmpe efterspørgsel.

Logan Paul (tv.) og KSI (th.) står bag Prime-drikken.
Logan Paul (tv.) og KSI (th.) står bag Prime-drikken.
 Foto: Ritzau

- Nu glæder vi os til at Logan Paul og KSI kommer til Danmark som en del af lanceringen, siger Torben Bank Jensen, direktør i Conaxess Trade Danmark.

Tager sin supermodel med

Logan Paul har også selv bekræftet nyheden med sine mere end 25,8 millioner følgere på Instagram.

- Europa, vi kommer! I den næste uge kommer vi til at dele Prime ud, så kom og få slukket tørsten, siger han i en story.

Logan Paul, som det seneste år har dannet par med den danske model Nina Agdal, skriver også, at han planlægger at trække sin 31-årige skønhed med hjem til det danske.

- Kan slet ikke vente med at komme tilbage til Danmark med min danske snack, Nina Agdal.

Logan Paul tager kæresten Nina Agdal med hjem til Danmark på tirsdag.
Logan Paul tager kæresten Nina Agdal med hjem til Danmark på tirsdag.
 Foto: Instagram

Og noget tyder på, at parret allerede har store planer om, hvad de skal foretage sig i København.

Logan Paul skriver nemlig også i sin story, at der skal spises hot dogs.

Drømmer du om at møde Logan Paul og KSI til begivenheden tirsdag, så anbefales det, at du kommer i god tid. Køen åbner nemlig allerede kl 7:00.

Prime kan købes i Bilka, Føtex, Netto og Circle K i hele landet.

Sponsoreret indhold