Lord Siva afslører: Fik en fødselsreaktion
Læs også: Ulrikke Toft Simonsen har født
I 2023 blev Lord Siva far til sit andet barn sammen med Ulrikke Toft Simonsen, men alt var altså ikke lutter idyl for kendisparret.
Lord Siva, der har det borgerlige navn Brian Sivabalan, fik nemlig en fødselsreaktion.
I et opslag på Instagram har sangeren delt nogle ord om den svære tid på trods af et år med glædelige begivenheder.
– 2023 er året hvor jeg blev far igen, købte et hus og blev gift, men det var også året, hvor jeg fik en fødselsreaktion i forbindelse med mit andet barn – noget som jeg overhovedet ikke kendte til fandtes. (Hos mænd), skriver han.
Sangeren takker nu venner, familie og netop sin hustru, som han kalder sin "overbærende sol", for at være der i en svær tid.
– At jeg har jer og min musik at fordybe mig i, er jeg så taknemmelig for.
Til sidst opfordrer han andre i en lignende situation til at række ud og søge hjælp.
– Nogle gange hjælper det at sige højt. Det her er nok mit forsøg på at prøve at sige det så højt jeg kan.
Parret har også datteren Norma sammen.