Lotte Friis er hjemme fra hospitalet med datteren
For tre dage siden fortalte Lotte Friis, at hendes førstefødte datter Andrea lider af den sjældne komplikation immunisering.
Det var derfor et billede af en grædende Lotte Friis, der holdt sin datter for første gang i 72 timer.
Men nu er der godt nyt, og på det nyeste billede fra svømmerens Instagram, kan man spotte et meget større smil.
Hjemme igen
– Lutter smil og glæde. I går fik vi lov til at komme hjem, skriver hun i begyndelsen af opslaget.
Hun forklarer, at det ikke er slut med hospitalsbesøg, da der stadig skal tages en række blodprøver den kommende tid.
– Men at gå ud af intensiv med vores dejlige datter var en skøn følelse.
– Nu krydser vi fingre for, at alle blodprøver ser fine ud, så vi ikke skal indlægges igen, afslutter hun opslaget, der blev lagt ud for mindre end en time siden.