Lotte Friis gift: Endelig fik hun sin unge Christoffer
Egebæksvang Kirke i Espergærde danner lørdag rammen om et vaskeægte mirakel-bryllup.
Egentlig måtte festilghederne i første omgang udskydes for tidligere svømmer - og nuværende radiovært - Lotte Friis og hendes elskede Christoffer.
Men lørdag gav de hinanden et stort ja sammen med en corona-passende mængde mennesker, og SE og HØR fangede dem til lyden af bimlende kirkeklokker bagefter.
- Vi er glade. Nu er nervøsiteten væk, lyder det fra 24-årige Christoffer Schnack Ringø, der reagerer klart på synet af sin viv i det hvide skrud:
- Hun er alt for yndig.
Artiklen fortsætter under billedet:
Sommerbryllup eller ej. Parret står skarpt foran kirken i Espergærde. (Foto: Mikael Rieck)
Brylluppet var egentlig blevet udskudt, fordi Lotte og Christoffer efter eget udsagn er nogle "krammemennesker", men coronaen hærger som bekendt stadig, og derfor har parret taget deres forholdsregler.
- Vi har investeret i en hel masse håndsprit, griner Friis, der til daglig er radiovært på programmet "Formiddag på 4'eren" på P4.
Blåt under kjolen
Til et tradtionelt bryllup kræves det, at bruden bærer noget blåt, noget lånt, noget nyt og noget gammelt.
Og selvfølgelig er der også her tænkt over den mindste detalje.
(Foto: Mikael Rieck)
Friis afslører overfor SE og HØR, at hun har lånt et lille lommetørklæde, at kjolen naturligvis er ny - og i øvrigt designet af kjolekongen Lasse Spangeberg - mens det gamle gemmer sig i nogle sten fra hendes mormors fingerring.
Og det blå?
- Det er inde under kjolen, lyder det fra en smilende Lotte Friis.
Selvom det ikke blev det forventede sommerbryllup for de to, glæder de sig nu til at tage gæsterne med videre til festlokalerne og fejre hinanden, inden turen går hjem til Jylland i morgen.
Udover at være elitesvømmer deltog Lotte Friis i 2009 i "Vild med dans", hvor hun sikrede sig en flot femteplads sammen med Mads Vad.
Se hele interviewet med Lotte og Christoffer i toppen af artiklen .