"Love is Blind"-stjernerne Amber og Matt Barnett i babylykke

Så er der gode nyheder fra "Love is Blind"-parret Amber og Matt Barnett.
De har nemlig fået sig en lille baby.
Det afslører de to tv-kendisser selv i et opslag på Instagram, hvor de også afslører, at de har fået sig en lille pige.
- Baby Barnett er ankommet og er mere perfekt, end jeg kunne have drømt om, skriver Amber Barnett i sit opslag og fortsætter:
- Og hvis I ikke allerede har gættet det, så er Baby B en "hende".
Matt Barnett har også delt et opslag med den glædelige nyhed, hvor han skriver: "Opgraderet til far", ligesom han har tilføjet hashtagget #girldad.
32-årige Amber og 34-årige Matt mødte hinanden i den første sæson af "Love is Blind" tilbage i 2018.
Tv-parret er ikke de eneste, der fået barn sammen efter at have mødt hinanden i Netflix-hittet.
Bliss Poureetezadi og Zack Goytowski fik således en datter tilbage i maj 2024, mens Alexa og Brennon Lemieux fik en datter tre måneder senere.