Lufter maven: Cecilie Haugaard og Christopher på hed ferie
Christopher og konen Cecilie Haugaard ser i den grad ud til at nyde livet for tiden.
På Instagram deler parret flere billeder fra deres luksuriøse ferie på Sri Lanka, hvor Cecilie Haugaard viser sin flotte gravide mave frem.
Kendisparret, der i forvejen har datteren Noelle, annoncerede tilbage i november, at de venter barn nummer to.
– Bare mig, mine piger, og det indiske ocean. Vi ses om en måned. Okay. Farvel, farvel, skriver sangeren til sit opslag.
Det lader ikke til, at familien vender snuden mod Danmark lige foreløbigt, og parret får flere hilsner med på vejen i kommentarsporet.
Blandt andre fra Sofie Linde som skriver "Åh. Smukke Cille. Kæmpe god ferie", og Anders Breinholt, der skriver "Nyd det".
Christopher har tidligere fortalt til SE og HØR, at han og Cecilie ønsker sig en stor familie, så parret må være i ren babylykke for tiden.