Kendte29. oktober 2024

Lukas Birch fik beskeden på udgivelsesdagen: - Havde ikke set det komme

Ulf Pilgaards unge ven fik et chok, da han modtog opkaldet om, at den folkekære skuespiller var død

Et liv i humorens tjeneste

LÆS OGSÅ: Ulf Pilgaards største rolle skabte rørende øjeblik: Her fik han personlig gave fra dronning Margrethe

Tirsdag morgen slog danskerne øjnene op til nyheden om, at Ulf Pilgaard er gået bort efter kort tids sygdom.

Den folkekære skuespiller arbejdede dog til det sidste, og på sin dødsdag udgav han bogen "Revyens Røverhistorier" sammen med sin gode ven Lukas Birch.

Ulf Pilgaards pludselige død kom derfor også som et chok for medforfatteren.

- Jeg havde slet ikke set det komme, siger Lukas Birch, da SE og HØR fanger ham på telefonen.

Den 24-årige forfatter fik den triste nyhed af Ulf Pilgaards søn, Christian, på bogens udgivelsesdag og fortæller, at han næsten lige havde talt med Ulf Pilgaard.

- I vores sidste samtale var han i godt humør og herlig og Ulf-agtig, fordi han brokkede sig over de småskavanker, han havde. Vi snakkede om, at han glædede sig til at se vores nye bog ”Revyens Røverhistorier”.

- Den nåede han så ikke at se, men jeg har læst op fra den til ham, og han glædede sig sådan over bogen, fortæller han.

Makkerparret talte både om, hvilke fester Lukas Birch havde været til, og hvilke operationer Ulf Pilgaard havde fået.
Makkerparret talte både om, hvilke fester Lukas Birch havde været til, og hvilke operationer Ulf Pilgaard havde fået.
 Foto: Martin Høien/Aller Media Danmark

Talte om ny bolig

Lukas Birch og Ulf Pilgaard har de seneste år optrådt sammen til populære talkshows i hele landet, og selvom Lukas Birch blot er 24 år, opbyggede de et stærkt venskab.

Makkerparret talte om alt mellem himmel og jord, når de var sammen, og kort før Ulfs død faldt snakken blandt andet på den nye beskyttede bolig, som han stod til at skulle flytte i.

- Ulf var begyndt at planlægge, hvordan han kunne gøre sin nye bolig hyggelig med kunst på væggene.

- Han havde huset fyldt med tegninger af Claus Seidel, som også har lavet tegninger i vores nye bog ”Revyens Røverhistorier”, fortæller Lukas Birch..

Ulf Pilgaard efterlader sig sønnen Christian, svigerdatteren Merete og to børnebørn.

Du kan læse alle reaktioner til Ulf Pilgaards død i SE og HØRs liveblog HER.

Sponsoreret indhold