Lukas Graham er far igen: Velkommen lillesøster
Der er i den grad grund til at knibe sig selv i armen hjemme hos sangeren Lukas Forchhammer, der er bedre kendt under kunstnernavnet Lukas Graham.
Musikeren er nemlig blevet far igen igen.
Det afslører Forchhammars kone, Marie-Louise Schwartz, på sin Instagram-profil.
- Velkommen, lillesøster. Vores hjerter er allerede vokset, og vi glæder os til at vise dig livet, skriver den nybagte mor.
Det nye familiemedlem er parrets tredje datter, og dermed er der fuldt hus i stationcaren, når familien i fremtiden skal med far rundt i landet.
Lukas Graham og Marie-Louise Schwartz har i forvejen Viola, der blev født i 2016 og Billie, der kom til verden i 2020.
Hvad lillesøster skal kaldes, vidste parret ikke for få uger siden. Her efterspurgte Schwartz hjælp fra sine følgere på Instagram til et navn til den lille pige.
Om navnet er faldet på plads, skriver hustruen ikke noget om til dagens nyhed.