Kendte4. januar 2021

Lukas indrømmer: Har været indlagt til afvænning

Hitsangeren Lukas Forchhammer lod sig i efteråret indlægge på behandlingscentret Tjele. – Mit misbrug eskalerede, indrømmer han
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-01-04_kl._10.46.36.png
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Han er født og opvokset på Christiania blandt hashrygende christianitter – og han har heller aldrig lagt skjul på, at han selv har både drukket og røget en hel del.

Men nu indrømmer den i dag 32-årige Lukas Forchhammer, at han alligevel var på vej ud, hvor han ikke kunne bunde.

I efteråret lod han sig derfor indlægge på behandlingscentret Tjele nær Vejle for at komme sit hashmisbrug til livs.

Det fortæller Lukas Forchhammer i et stort interview med Politiken:

- Mit misbrug eskalerede. Jeg tror faktisk ikke, jeg havde erkendt mit misbrug eller gjort noget ved det, hvis ikke corona havde tvunget mig hjem uden undskyldninger, siger Lukas Graham i dag i det store interview med Politiken.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20201101_lhl0086-1.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Lukas kom til verden på en sofa på Christiania og voksede op med Pusherstreet som bardomsgade. Nu indrømmer han, at hans eget forbrug af hash var blevet for stort. Foto: Lars H. Laursen

I interviewet fortæller Lukas Forchhammer, at han i en årrække har brugt hashen til at komme igennem svære perioder i sit liv.

Han fortæller også, at mange af hans hitsange er blevet til, mens han var påvirket af netop hash.

Han kalder sig selv for en ”funktionel misbruger” og har i mange år kunne jonglere både joints og en karriere som én af de allerstørste musikere herhjemme.

- Men i år syntes jeg, at det blev uoverskueligt. Jeg gik hjemme og drak for mange øl - ligesom mange andre - men røg også mere og mere og blev angst og urolig, fortæller Lukas Forchhammer i interviewet med Politiken.

Derfor lod han sig i efteråret indlægge på behandlingshjemmet Tjele.

Nu håber han, at et stoffrit liv vil give han mere balance og ro. Han håber også, at han kan være mere nærværende overfor kæresten Rillo Schwartz samt deres to døtre Viola og Billie.

Sponsoreret indhold