Kendte10. marts 2019

Luke Perrys forlovede taler ud: - Han gav mig de lykkeligste år i mit liv

Wendy M. Bauer sætter nu ord på det chok og den sorg, der har ramt hende, efter at hendes forlovede, Luke Perry, tidligere på ugen døde blot 52 år gammel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luke_og_wendy_i_2017.jpg
 (Foto: MEGA)

Luke Perry efterlod sig ikke blot to sørgende børn, da han pludseligt gik bort mandag.

Den 52-årige skuespiller sagde også farvel til sin ”hemmelige” forlovede, Wendy M. Bauer.

Siden mandagens tragiske dødsfald har den 44-årige kvinde ikke udtalt sig om sin mands alt for tidlige dødsfald, men nu åbner hun op.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/luke_og_wendy.jpg
 (Foto: MEGA)

Luke og Wendy stod sjældent frem på den røde løber. Her ses de dog hånd i hånd til GLAAD Media Awards i foråret 2017. Foto: MEGA

I et interview med det amerikanske medie PEOPLE fortæller Wendy M. Bauer, at hun er ovenud taknemmelig for al den støtte og kærlighed, som hun og resten af familien har modtaget i kølvandet på Luke Perrys død.

- De utallige hjertevarme historier om Lukes generøsitet og venlighed har været en stor kilde til trøst i denne svære tid.

Wendy M. Bauer sætter herefter ord på, hvad hendes nu afdøde mand betød for hende – og så afslører hun, at parret var sammen i mange år.

- De sidste 11½ år med Luke var de lykkeligste i mit liv, og jeg er taknemmelig for, at jeg fik tid sammen med ham.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/luke_perrys_hjem.jpg
 (Foto: MEGA)

Det var i hjemmet i Sherman Oaks, Californien, at Luke Perry faldt om med et slagtilfælde 27. februar. Foto: MEGA

- Jeg vil også gerne takke hans børn, familie og venner for deres kærlighed og støtte. Vi har fundet trøst i hinanden og i visheden om, at vores liv var fyldt med en ekstraordinær mand. Han vil blive savnet dybt, siger hun til PEOPLE.

Luke Perry og Wendy M. Bauer holdt deres forhold ganske privat, og det er da heller ikke kommet frem, hvornår parret blev forlovet.

Den nyhed kom først frem, da Luke Perry-familien i mandags udsendte en pressemeddelelse i forbindelse med hans død.

44-årige Wendy M. Bauer har en fortid som skuespiller, om end hendes roller var mindre. Hun spillede blandt andet med i ”House” og ”The Mentalist”, hvor hun havde små roller.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega374248_002.jpg
 (Foto: MEGA)

Luke Perry fotografet med sønnen Jack, som han fik med ekskonen Rachel "Minnie" Sharp. Foto: MEGA

De seneste år fire år hun dog gjort karriere som uddannet psykoterapeut med egen privat klinik.

Her behandler hun klienter, der er ramt af blandt andet stress og angst. Wendy M. Bauer skriver på sin hjemmeside, at hun også arbejder med klienter i underholdningsbranchen.

I forbindelse med jobbet som psykoterapeut har Wendy M. Bauer gennemført klinisk træning i tre år på Airport Marina Counseling Service (AMCS), der er en klinik i Los Angeles, hvor hun har haft mulighed for at behandle klienter med en lang række psykiske problemer.

Det er ikke kommet frem, hvordan Wendy og Luke mødte hinanden, men det er altså nu kommet frem, at de var sammen i over 10 år.

De har dog ikke vist sig meget frem offentligt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luke_og_wendy.jpg
 (Foto: MEGA)

Luke og Wendy på den røde løberi foråret 2017. Foto: MEGA

I foråret 2017 var de dog hånd i hånd på den røde løber til det såkaldte GLAAD Media Awards i New York.

Luke Perry, der især blev kendt for roller i "Beverly Hills 90210" og "Riverdale", har tidligere været gift med Rachel ”Minnie” Sharp, med hvem han fik to børn, Jack og Sophie.

I forbindelse med skuespillerens død har SE og HØR lavet den ultimative "Beverly Hills 90210"-quiz:

Sponsoreret indhold