Kendte18. februar 2022

Lykkelig Hjalmer Larsen: Meget forelsket

Trods flere år sammen med kæresten Julie, så lader det til, at kærligheden mellem dem fortsat er stærkt voksende
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 26-årige sanger og musiker Hjalmer Larsen var ét stort smil, da han torsdag aften troppede op på den røde løber til ”Zulu Awards” i K.B. Hallen.

For ikke nok med, han så frem til et brag af et show med Melvin Kakooza bag roret, så er der også andet, der fylder meget i hans hverdag lige nu.

Hans kæreste Julie, som han første gang fortalte åbent om tilbage i februar sidste år.

Det er nemlig ikke meget, som parret deler ud af deres hverdag sammen, men torsdag aften kunne han forsikre, at det stadig går godt mellem dem.

– Det går rigtig godt, vi er meget glade. Vi har jo været sammen noget tid, og vi er meget forelskede, lød det storsmilende fra den unge sanger, da SE og HØR fangede ham til et kort interview, inden han fandt sin plads i salen til showet.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hjalmer_1.jpg
 Foto: Martin Høien

Hjalmer var mere end klar til at se årets udgave af ""Zulu Awards", da han torsdag aften stod klar på den røde løber inden showet. Foto: Martin Høien

Store nyheder

At han og kæresten endnu er meget forelskede og for nylig kunne nyde den amerikanske kærlighedsdag – Valentines Day – sammen, er der dog ikke udelukkende grund til smilet på hans læber.

Der er nemlig også meget for ham at juble ad på karrierefronten.

– Vi starter en stor Danmarks turné her den 25. marts, og der er også et nyt album på vej, afslører sangeren, dog uden at sige mere om, hvornår hans fans kan forvente, at det lander i butikkerne.

Du kan høre hele interviewet med Hjalmer i toppen af artiklen

Sponsoreret indhold