KendteI går

Lykkelig nyhed: Kristine Sloth har født

Influencer og Youtuber Kristine Sloth er blevet mor for første gang
Guldtuben 2018
Kristine Sloth ses her til Guldtuben tilbage i 2018.
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Og pludselig var du her.

Sådan lyder det fra Kristine Sloths i hendes seneste opslag på Instagram.

Sammen med kæresten Mikkel har hun nemlig budt en lille pige velkommen til verden.

Det er første gang, at den 26-årige influencer bliver mor, og overfor sine 374.000 følgere røber hun samtidig, hvad parret har valgt at kalde deres lille guldklump - hun har fået navnet Rosa.

- Vores Rosa. Vores kærlighedsbarn. Du kom med lynets hast. Så hurtigt at din mor knapt kunne følge med. Men hvordan skulle det dog også være anderledes. Frem i verden vil du og sikke vi glæder os til at vise dig den min skat, skriver hun videre.

Til opslaget vælter det naturligvis ind med lykønskninger til parret.

Heriblandt fra influencer Fredrik Trudslev, som skriver "Rosa. KÆMPE TILLYKKE", mens det fra Sara Blædel lyder "Hjerteligt tillykke og velkommen til verden lille Rosa."

Kristine Sloth og kæresten har været sammen i flere år, og i 2022 købte de sammen en bondegård, hvor de nu kan se frem til at opforstre deres datter.

Sponsoreret indhold