Kendte20. december 2021

Lyngvild om Støjbjerg: Vil besøge Inger bag tremmer

Modemanden vil se, om han kan besøge veninden i fængslet, efter hun blev idømt 60 dage
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Jim Lyngvild, 42, pusler nu med tanken om at begå noget kriminelt, så han kan komme ind og afsone sammen med veninden Inger Støjberg, 48, der fik to måneders fængsel i rigsretten.

– Det bliver to sjove måneder for de indsatte, for hun er den mest morsomme, jeg kender. Alle, der har været til fest med Inger, ved, hun er festens midtpunkt. Så det er lige før, jeg gør noget kriminelt for at komme ind til hende, siger Jim Lyngvild til SE og HØR i kølvandet på dommen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/inger_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Jim Lyngvild er klar til at trøste sin gode veninde efter dommen. (Foto: Dan Mariegaard)

Han er trist over dommen, men anerkender den.

– Jeg er jo ikke jurist, og kun én dommer mente, at hun var helt uskyldig. Og vi bor i et land, hvor vi tror på domstolene, så jeg anerkender dommen, og det er jeg sikker på, Inger også gør, fortæller Jim, der er klar til at anmode om lov til at besøge hende i fængslet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/inger_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Modemanden vil gerne afsone 60 dages fængsel med Inger Støjberg. (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg kommer til at savne hende. Men hun skal nok få brugt den tid fornuftigt. Hun vil tage det i stiv arm, og jeg vil selvfølgelig besøge hende, hvis jeg må.

Sponsoreret indhold