Lynne Marie Stewart er død: Blev 78 år

LÆS OGSÅ: Helene Frank afslører: Gik ned med stress efter "X Factor"
En tragedie har ramt filmverdenen.
Den populære skuespiller Lynne Marie Stewart er nemlig gået bort i en alder af 78 år.
Det skriver People, der henviser til et opslag på Instagram, hvor skuespiller Cassandra Peterson sørger over dødsfaldet.
- Mit hjerte er knust over nyheden om, at min kære veninde Lynne Marie Stewart er gået bort.
- En af de venligste, sødeste, sjoveste kvinder, der nogensinde har levet, lyder det i opslaget.
Lynne Marie Stewart har gennem tiden medvirket i et væld af film og tv-serier, heriblandt børneserien "Pee-wee's Playhouse", hvor hun havde rollen som Miss Yvonne.
Netop den rolle vil den amerikanske skuespiller Cassandra Peterson da også huske hende for.
- Den ikoniske Miss Yvonne fra Pee-wee's Playhouse: Hun vil altid være "den smukkeste kvinde i Puppetland", skriver hun til et billede.
Udover rollen i børneserien vil flere formentlig også huske Lynne Marie Stewart fra tv-serierne "It's Always Sunny in Philidelphia" og "M*A*S*H" samt filmene "American Graffiti" og "Laverne & Shirley".
Dødsårsagen er endnu ikke offentliggjort.