Mads Brügger om "Den sorte svane": - Jeg har stadig mange spørgsmål
LÆS OGSÅ: "Bullshit"-instruktøren afslører: Alba August har født
Mads Brügger løb med prisen for bedste tv-serie til årets Robert-uddeling.
Han står nemlig bag den opsigtsvækkende produktion "Den sorte svane".
Da han møder pressen umiddelbart efter at have vundet prisen, der altså slog en lang række fiktionsserie i kategorien, fortæller han, at man godt kan forestille sig, at der senere kan komme endnu en serie eller film om sagen.
- Jeg tror ikke, at historien om "Den sorte svane" er færdig endnu. Måske er den endda kun lige begyndt. Så fortsættelse følger.
- Jeg har ikke nogen kontakt med Amira. Vi er blevet anbefalet heller ikke at have det - både af hensyn til vores og Amiras sikkerhed.
- Jeg har selvfølgelig en masse spørgsmål, som jeg gerne vil stille hende. Det sidste jeg har haft med Amira at gøre var, da jeg interviewer hende i det sidste afsnit af "Den sorte svane".