
Mads Langers vilde scoring

Mads Langers salg af en villa i Valby svarer nogenlunde til at indløse en lottegevinst af de helt store.
Den 37-årige sanger og komponist har per 1. september solgt sit hjem for 34,5 mio. kr.

Da Mads Langer i 2018 købte den 282 kvm. store bolig, der er bygget i toscansk stil, var prisen 17 mio. kr.

Mads Langers ejendom i Valby blev solgt til rekordpris uden annoncering. (Foto: Boliga)
Dermed er prisen på bare tre år mere end fordoblet, og Mads Langer kan forlade Valby med en fortjeneste på 17,5 mio. kr - minus udgifter til forbedringer og ejendomsmægler.

Mads Langers kone fik en skulderskade under fødslen
Selv om Mads Langer har brugt mange penge på istandsættelse af Valby-villaen, så bliver der et anseeligt millionbeløb i overskud, når regnestykket gøres op.

Mads Langer betaler formue for luksuspalæ
Pengene er imidlertid allerede investeret i anden ejendom. Forleden kunne SE og HØR afsløre, at den nybagte far til Hannah har købt et 423 kvm stort luksuspalæ i Hellerup.