
Mads Pedersen vinder også i kærlighed: Guldbryllup

Der var luft i ringene, da Mads Pedersen i søndags mod alle odds og i et vaskeægte britisk uvejr af de helt våde rakte armene i vejret og kunne kalde sig verdensmester i cykling – som den første dansker nogensinde.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Med armene i vejret kunne Tølløse-drengen afvise resten af feltet og stille sig øverst på sejrsskamlen. Dermed kommer guldet for første gang til Danmark – og hjem til huset i Lejre, hvor mesteren bor sammen med sin forlovede og deres kat. (Foto: Ritzau Scanpix)
Hjemvendt fra medaljejagt kan 23-årige Mads Pedersen se frem til et par helt andre ringe og nyde en velfortjent pause fra cyklingen. For familie og venner står senere på måneden klar til at hylde cykelrytteren af ganske andre årsager:
Efter fem års forlovelse er det ved at være tid til, at verdensmesteren også får sat vielsesring på sin jævnaldrende kæreste, Lisette.

Artiklen fortsætter under billedet ...

For fem år siden friede en ung, håbefuld cykelrytter til Lisette Dam Jørgensen – senere på måneden siger hun ja til verdensmesteren. (Foto: Instagram (Lisette Dam Jørgensen))
Parret blev kærester i 2014 og forlovet samme år – men længere er turtelduerne altså heller ikke nået endnu.
Godt smadret
Forhåbentlig når kongen af de midstjællandske cykelstier lige at få pusten, inden det store ja skal siges. For de 261 kilometer i regn og 10 varmegrader krævede ekstremt mange kræfter at komme igennem, fortalte han, da SE og HØR fangede verdensmesteren på telefon under rejsen hjem fra Nordengland.
Artiklen fortsætter under billedet ...

I Kastrup Lufthavn blev verdensmesteren hyldet med blomster, champagne og kærestekys. (Foto: Kaspar Wenstrup)
– Jeg er da glad, men også godt smadret. Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem og få lov til at suge det ind, nåede den stolte dansker at fortælle.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Efter 261 kilometer kunne Mads lade sig hylde. – Det var fedt, fortæller han om den historiske begivenhed. (Foto: Ritzau Scanpix)
Telt i soveværelset
Modsat de fleste andre danske cykelstjerner har Pedersen valgt at blive boende hjemme i flade, regnfulde Danmark i sit hus i Lejre.

Lasse Sjørslev og Josefine Høgh skal giftes
Her står den på timevis af træning dagen lang – og mere cykling, når benene er blevet trætte. Sammen med et par venner åbnede Mads Pedersen nemlig en cykelbutik i hjembyen Tølløse sidste år.
Og mens andre cykelryttere drager op i bjergene på højdetræningslejr, bliver den nykårede mester hjemme i Lejre. Til gengæld sover han til tider i et særligt ilttelt, der er sat op i soveværelset. Og det er ikke Lisettes kop te.
– Hun var derinde i 20 minutter, og så gad hun dæleme ikke det mere. Det kunne jeg godt glemme. Så nu har vi rykket sengen en meter til venstre.

Jonah Hill er blevet forlovet
– Der bliver lige kysset godnat gennem teltdugen, og så bliver der ellers lukket, afslørede han sidste år på TV 2.
Kronprins Frederik ringede
Lige ankommet på målstregen modtog den danske verdensmester et særligt opkald – mens TV 2 stod lige ved siden af.
– Hej. Ja, det er sindssygt ... jo tak, det er urealistisk og vanvittigt. Det kommer jeg til at nyde. Tak for det ... hej, kunne man høre på Mads Pedersens ende af opkaldet.
– Kronprinsen ville ønske mig tillykke og synes, at det havde været et superspændende løb.
Han synes bare, at det var fedt, vi har fået en verdensmester med hjem til Danmark, forklarede Mads Pedersen bagefter.