Kendte1. december 2021

Mads Vad hårdt ramt

Coronaen efterlod Mads Vads danseskole med enormt underskud og gæld.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mads-vad.jpg
 (Foto: Aller Media)

Selv om Mads Vad har taget godt for sig af skatteyderbetalt coronastøtte, så kunne han godt have undværet den allestedsnærværende virus.

Vild med Dans-stjernens danseskole Vad Mikkelsen Dans er nemlig hårdt ramt af de restriktioner, som covid 19 har medført.

Ifølge det seneste årsregnskab, der blev afsluttet 30. juni i år, blev 37-årige Vads danseskole tvunget helt i knæ med et blødende underskud på 641.000 kr.

Forrige år var også en katastrofe, men knap så skidt, idet året endte med et underskud på 259.000 kr.

Egenkapitalen - nettoformuen - blev forvandlet fra et plus på 635.000 til en gæld på 5.800 kr.

Finansminister Nicolai Wammen har holdt statskassen åben for selvstændige som Mads Vad, der i det seneste regnskabsår modtog 869.000 i lønkompensation og i kompensation for faste omkostninger.

Sponsoreret indhold