Mai Manniche får ikke medhold: Artikler bliver ikke slettet
LÆS OGSÅ: Mai Manniche om DEN mand: Sådan var vores forhold
Berlingske fik kritik af Pressenævnet for deres artikel om Mai Manniche tilbage i 2023.
Her lød begrundelsen, at Berlingske skabte skadelig omtale af Mai Manniches smykkevirksomhed uden tilstrækkeligt grundlag.
Mai Manniche mente ikke, det var nok, og hun ville gerne have artiklen slettet.
Men dét har hun ikke fået medhold i af selvsamme Pressenævnet.
Det skriver Journalisten.
Mai Manniche klagede over, at Berlingske havde handlet i strid med lov om massemediers informationsdatabaser ved ikke at slette de to artikler.
Men som nævnt gav Pressenævnet hende ikke medhold med denne begrundelse:
”Pressenævnet fandt under hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytrings- og informationsfrihed, at sletning af artiklerne var uproportional og udtalte ikke kritik".