Kendte5. august 2024

Mai Manniche i svipser: - Der kan ske fejl alle steder

Tidligere på dagen lavede Mai Manniche en konkurrence på sin Instagram. Men det var ikke muligt at vinde – nu er fejlen rettet
Mai Manniche er datter af lægerne Peter Riis Hansen og Vibeke Manniche.
Mai Manniche er datter af lægerne Peter Riis Hansen og Vibeke Manniche.
 Foto: Krestine Havemann

LÆS OGSÅ: Mai Manniche om DEN mand: Sådan var vores forhold

Svarer du rigtigt på ét spørgsmål med tre valgmuligheder, har du chancen for at vinde et gavekort til en værdi af 1.000 kroner.

Sådan er præmissen i Mai Manniches seneste Instagramopslag – gavekortet går til hendes smykkevirksomhed JEWLSCPH.

Nemt lyder det, men sådan var det faktisk ikke.

For en stor fejl havde sneget sig ind, som betød, at ingen af de tre valgmuligheder var korrekte.

En fejl, Mai Manniche indrømmer over for SE og HØR, da vi fanger hende over telefonen.

- Der kan ske fejl alle steder, fortæller hun og fortsætter:

- Det var en fejl på hjemmesiden, som nu er rettet.

- Hvem styrer hjemmesiden?

- Det er min hjemmeside, men jeg har en webmanager, som styrer hjemmesiden.

Spørgsmålet, man skal svare rigtigt på, lyder således:

Hvor mange karat diamanter er der på disse fantastiske NOBLE GREEN øreringe?

Mulighederne var 1,8 – 2,3 – 4,2.

Men på hjemmesiden, hvor man kunne finde svaret, stod der, at diamanterne var 2,15 karat.

2,15 stod der på smykket på hjemmesiden.
2,15 stod der på smykket på hjemmesiden.
 Foto: Skærmbillede

Mai Manniche har tidligere været i vælten for sit smykkefirma JEWLSCPH.

Det har hun, blandt andet fordi selskabet har leveret underskud i mange år, og i seneste regnskab havde et underskud i egenkapitalen på 4,3 millioner kroner.

Sponsoreret indhold