Malene Østergaard jubler: Har købt drømmehuset
LÆS OGSÅ: Bemærkede du detaljen? Malene Østergaard havde særlig kjole på til "Vild med dans"
Der er liv og glade dage hos den tidligere "Vild med dans"-vinder Malene Østergaard.
Hun og manden, Christian Graversen, har nemlig købt hus.
Det afslører hun i et opslag på sin Instagram-profil.
– Det er SÅ dejligt, at vi endelig har fundet vores drømmehjem.
– 4 år i Danmark uden at have en “base”, nøj hvor er det bare en kæmpe lettelse at vi nu har fundet h•u•s•e•t, skriver hun til en video.
Familien har allerede fået nøglerne til huset, og noget tyder på, at de får nok at se til i den første tid som husejere.
I hvert fald fortæller Malene Østergaard, at huset trænger til en kærlig hånd.
– Men det er jo kun dejligt, at vi sammen med drengene kan gøre det til “vores”.
– Vi smøger ærmerne op og hopper ombord i projekt renovering inden længe, lyder det fra "Vild med dans"-stjernen.
Malene Østergaard er professionel danser og koreograf, og hun har gennem seks sæsoner medvirket i "Vild med dans".
I 2022 hev hun da også sin første sejr hjem, da hun dansede med skuespiller Casper Phillipson.
Malene Østergaard er gift med Christian Graversen og sammen har de to drenge, Oliver Henry og William Ejnar.