Kendte16 timer siden

Malte Ebert følte sig som det sorte får: Gik rundt med ondt i maven

Musikken blev en redningskrans for 30-årige Malte Ebert, der i DR-programmet "Fortidens hemmeligheder" fortæller, at han havde svært ved at koncentrere sig i skolen
OPGAVE: Malte Ebert fejrer hejremandenSTED:  FrederiksbergJOURNALIST: Sara NørgaardFOTOGRAF: © Hanne Juul/ Aller Foto & VideoDATO: 20240603
Malte Ebert har altid haft svært ved at koncentrere sig i skolen, men musikken derimod - den kan han bruge utallige timer på at fordybe sig i.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Malte Ebert hyldet af kæresten - Du har stjålet mit hjerte

Malte Ebert har altid følt sig en lille smule anderledes.

Han havde svært ved at koncentrere sig i skolen, og mens de fleste i hans familie er blevet læger, så har han selv forfulgt en karriere som musiker.

Det fortæller han i DR-programmet "Fortidens hemmeligheder", som undersøger kendte danskeres slægthistorie, og her tyder det på, at Malte Ebert har mere tilfælles med sine forfærdre, end han går og tror.

- Jeg har altid haft svært ved at koncentrere mig om ting, som jeg ikke har fundet interessante og er nok lidt familiens sorte får. Til nærmest alle skole-hjem-samtaler gik jeg rundt med ondt i maven over, hvad lærerne ville fortælle mine forældre, lyder det fra Malte Ebert.

Men selvom matematik og oldtidskundskab aldrig har sagt Malte Ebert det store, så har musikken altid bragt ham glæde, og han kan bruge flere timer på at fordybe sig i den.

Og den glæde blev en form for redningskrans, fortæller den 30-årige musiker.

I programmet bliver Malte Ebert præsenteret for flere af sine slægtninge - heriblandt dygtige glaskunstnere, en norsk forfader, der rejste ud i verden som blot 15-årig samt en kunstnerisk tipoldefar, der skrev digte og salmer ført med en ironisk pen - nøjagtigt som Malte Ebert har for vane at gøre.

I 2016 brød han nemlig frem på den danske musikscenen med sit alterego Gulddreng, som med en påtaget flabethed og arrogance udgav sange såsom "Model", "Se mig nu" og "Drikker for lidt".

To år senere lagde han Gulddreng i graven og begyndte at udgive musik i eget navn. I 2021 vakte han dog Gulddreng til live igen og udgav den vanvittigt populære EM-sang "Helt sikker".

Sponsoreret indhold