Manden bag "Kaj", Kjeld Nørgaard, er død

LÆS OGSÅ: Hele mysteriet: Kirsten Walther fra "Olsen-Banden" døde pludseligt og uventet, 53 år gammel
Kjeld Nørgaard er død, 86 år gammel.
Det oplyser familien til DR.
Kjeld Nørgaard var især kendt for at være Kaj fra "Kaj og Andrea". Udover at lægge stemme til den berømte, jazzelskende frø, var det også Kjeld, som fandt på hele idéen sammen med instruktøren Katrine Hauch-Fausbøll.
Mens Kjeld Nørgaard lagde stemme til Kaj, var Hanne Willumsen Andrea. Dukkernes univers har i år 54 år på bagen.
- Kaj var jo også en lille en, der gjorde oprør og sagde alle de ting, som man ikke måtte sige og sådan noget. Han var stolt af at være Kaj. Det er jeg sikker på, siger Kjeld Nørgaards steddatter, Pernille Kaas, til DR.
Kjeld Nørgaard har også andre store roller på cv'et. Blandt andet spillede han Thorsen i julekalenderen "Jesus & Josefine", Karl Erik von Bech i "2900 Happiness" og Ebbe Skovgaard i "Forbrydelsen".