Mangemillionæren Birgit Aaby: Mændene gider mig ikke
Man kan nemt forledes til at tro, at jo flere millioner på bankkontoen, desto nemmere er det at tiltrække det modsatte køn.
Men den skrøne afliver den lyshårede erhvervkvinde med det genkendelige grin i et interview med Berlingske.
Her afslører hun, at millionerne på kontoen næsten lader til at skræmme potentielle bejlere væk.
- Det kan faktisk være en forbandelse at have penge. Mange mænd synes ikke, det er så spændende. Siden jeg stillede mig frem på TV, er der ingen, der flirter med mig. Jeg får ikke de samme tilbud, som mange andre gør. Mænd flirter med mine veninder, men ikke med mig, siger hun i interviewet med Berlingske.
Og til journalistens spørgsmål, om hun måske "afmaskuliniserer mændene" svarer rengørings-dronningen kort "måske".
Hun erkender, at hun tidligere har søgt det forkerte, fordi selværdet ikke var på plads.
Men det har deltagelsen i "Vild med dans" og dansepartneren Frederik Nonnemann ændret på.
Og hun har indset, at det kræver en stærk mand at træde ind i millionærens liv.
Birgit Aaby, der blev landskendt i "Løvens hule" og er direktør i rengøringsvirksomheden "Combi Service", har været gift to gange.
Hun har tre voksne sønner og et barnebarn.
Og er i dag single.