Manu Sareen om sexlivet efter sit første barn: - Jeg fik et chok af en anden verden
Som far til fire ved 54-årige Manu Sareen nok bedre end de fleste, hvad det kræver at få et optimalt sexliv, når man som par har været gennem en fødsel.
Derfor var den tidligere ligestillingsminister sammen med radiovært David Mandel og podcastvært Mikkel Braginsky inviteret ind til en snak om sex og begær i selskab med vært Christina Sander i podcasten "Fædregruppen" på Ally.
Manu Sareen afslører, at det ikke gik helt gnidningsfrit, efter han fik sit første barn sammen med sin ekskone Anya Degn Sareen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Manu Sareen dannede par med Anya Degn Sareen frem til 2013. Parret har tre børn sammen. Foto: Thomas S. Laursen
- Jeg fik et chok af en anden verden, da jeg fik mit første barn. Jeg troede, maven ville være væk lige efter fødslen. Men den var jo lige så stor. Det var virkelig en forskrækkelse.
Alligevel gik der ikke længere end 14 dage efter fødslen, før parret gik i seng med hinanden. Men det var måske en kende for hurtigt.
- Det var en fejl. Det var en gigantisk fejl. Det var ikke rart. Men vi havde brug for at finde hinanden, fortæller Manu Sareen.
Efterfølgende fik Manu Sareen to børn med Anya Degn Sareen og et barn med sin anden ekskone Solveig Wandall.
Artiklen fortsætter under billedet...
I 2016 blev Manu Sareen gift med Solveig Wandall. Sammen fik de en datter i 2017. I 2020 blev parret skilt. Foto: Krestine Havemann
Selvom der med de efterfølgende fødsler gik lidt længere tid, før der igen var action under lagnerne, var det ikke Manu selv, der pressede på for at dyrke sex igen.
- Mine partnere havde langt mere travlt med det, end jeg havde. Måske for at finde en samhørighed. Men jeg har det sådan, at det skal tage den tid, det tager, siger han.
Gør det kunstigt!
På trods af at Manu Sareen ikke har haft travlt med at gå i seng med sin kvinde efter en fødsel, anerkender han dog, at det er enormt vigtigt at få gang i sexlivet igen.
Også selvom det sjældent kommer naturligt.
- Jeg synes, at de der onsdagsdates, hvor man skulle være sammen, var latterlige.
- Men det er faktisk rigtig godt. Det er rigtig godt at gribe det kunstigt an, fordi man ikke har overskuddet. Man skal gøre det, fordi ellers ender man med at gå fra hinanden.
- Og når man så først får knaldet, så ligger alle jo og tænker: Hvorfor gør vi ikke det lidt mere?, siger Manu Sareen.
Manu Sareen danner i dag par med 30-årige Simona Popovic, som han mødte for ganske kort tid siden.
Hvordan det skete, kan du læse mere om her:
Du kan høre hele podcasten "Fædregruppen" på Ally.