Kendte8. december 2022

Margrethe Vestager i stor lykke: Er blevet mormor

Den tidligere radikale leder afslører på Instagram, at hun er blevet mormor til lille Jens
Margrethe Vestager og Thomas Jensen er blevet bedsteforældre.
Margrethe Vestager og Thomas Jensen er blevet bedsteforældre.
 Foto: Lars H. Laursen

Hun har allerede kunne kalde sig indenrigsminister, vicestatsminister, partiformand og EU’s konkurrencekommissær, men alligevel fylder den nyeste titel hende nok med mere lykke end nogen af de ovennævnte.

For 54-årige Margrethe Vestager er blevet mormor til lille Jens.

Det afslører hun på sin Instagram-profil, hvor hun har uploadet et billede af det nye familiemedlem.

– Alt er godt, og vi er lykkelige. Jens er født ind i en kriseramt verden, hvor mange mennesker lider. Den samme verden er også fyldt med kærlighed, elskværdighed, latter, skønhed og folk, der går sammen for at gøre den til et bedre sted, skriver Vestager blandt andet til sit billede.

Politikeren, der er gift med Thomas Jensen, er mor til tre døtre, Maria, Rebecca og Ella, men hvem af de tre, der har født lille Jens, skriver hun ikke noget om.

Til gengæld vælter det ind med lykønskninger fra flere politikerkollegaer.

– Vild. Kæmpe tillykke med helt ny kærlighed og rolle, skriver Sofie Carsten Nielsen, der indtil for nylig havde rollen som parti for Radikale Venstre.

Og Enhedslistens tidligere formand Johanne Schmidt Nielsen sender kærlige tanker til familien Vestager.

– Stort tillykke, skriver Nielsen efterfulgt af en hjerteemoji.

Sponsoreret indhold