Kendte8. september 2023

Maria Fantino fandt finten: Starter podcast med makkeren Christian Bonde

Selvom hun snart skal styre slagets gang i ”X Factor”, så betyder det ikke et endeligt punktum for samarbejdet med den faste radiomakker fra P3, Christian Bonde
Christian Bonde fulgte trop, da Maria Fantino sagde op på DR for at blive "X Factor-vært. Nu er de snart klar med deres egen podcast. 
Christian Bonde fulgte trop, da Maria Fantino sagde op på DR for at blive "X Factor-vært. Nu er de snart klar med deres egen podcast.
 Foto: Mikael Rieck

Man kan sagtens blæse og have mel i munden på én og samme gang.

Det har radio- og tv-værten Maria Fantino netop bevist.

Da det stod klart, at den næste ”X Factor”-vært skulle være den charmerende 28-årige kvinde, var det samtidig en dårlig nyhed for de lyttere, der trofast tændte for ”Curlingklubben”, som hun daglige bestyrede sammen med 31-årige Christian Bonde.

Men nu kan fans af netop makkerparrets skægge ping-pong ånde lettet op. Fremover vil den kunne nydes på podcast.

Det fortæller Fantino i et opslag på Instagram, ligesom også Bauer Media har udsendt en pressemeddelelse om genforeningen.

Heri oplyses det også, at der er premiere på ”Fantino og Bonde” allerede den 6. oktober.

Maria Fantino indleder oplaget om deres comeback med at skrive, at vi selvfølgelig ikke havde hørt det sidste til Christian og Maria i skøn forening.

– Det har været virkelig vigtigt for os, at I kan lytte til en podcast der både er gratis og frit tilgængelig alle steder, samtidig med at Christian stadig kan betale sit realkreditlån, skriver den kommende ”X Factor”-vært.

Og således kan det altså lykkes hende både at være fri og afhængig podcastvært på en ny version af DR-programmet, men samtidig også stå i spidsen for TV 2's sangkonkurrence.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-08/_hjp7614.jpg
28-årige Maria Fantino er klar til at agere "X Factor"-vært i den kommende sæson. Ved siden af liveprogrammerne kommer hun til at lave en ugentlig podcast med sin gode gamle makker fra P3
 Foto: Hanne Juul

– Det har virkelig været nogle vanvittige måneder for os begge. Jeg er simpelthen nødt til at takke jer for alle jeres søde ord, da I troede at vores makkerskab var gone for good, og jeg håber sådan, at I vil med os videre på rejsen, fortsætter hun.

Det er Bauer Media, der bliver udgiver af "Fantino og Bonde", ligesom de også allerede udgiver podcast som "Mørkeland", "Danske Drabssager", og "Becks & Svensson".

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-08/20210429_hjp7543-1.jpg
"Curlingklubben" startede i 2018, og har udover tårnhøje lyttertal også scoret en række priser for deres udsendelser - både ved Prix Radio og ved hedengangne Zulu Awards.
 Foto: Hanne Juul

Sagde op, da Fantino takkede af

Måske "Curlingklubben"-fans allerede fik et lille fornyet håb for genopstandelse, da Christian Bonde for nogle uger siden fulgte trop og meddele, at han forlod DR efter syv år - lige i kølvandet på Fantinos ryk til TV 2.

– Jeg er selv meget glad for, at mit farvel til DR og ja til "X Factor" ikke betød et farvel til samarbejdet med Christian. Før jeg sagde ja til "X Factor", var min største bekymring reelt, hvad der så ville ske med mit og Christians samarbejde - men den bekymring fik Christian gjort til skamme med det samme, da han fuldt ud støttede op og var klar på et nyt eventyr sammen, lyder det fra Maria Fantino i pressemeddelelsen.

"Curlingklubben" lukkede officielt i juli, da det kom frem, at den 28-årige vært havde sagt op på DR for at styre løjerne - og de tre dommere Thomas Blachman, Oh Land og Simon Kvamm - i "X Factor".

Sponsoreret indhold