Kendte12. juni 2024

Maria Fantino i sexismeopråb: Det er ALDRIG en undskyldning

DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen" er på alles læber, og nu erklærer Maria Fantiono - som selv har været udsat for krænkende adfærd - sin støtte til ofrene
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I interviewet her fortæller Maria Fantino om sin druktur i Randers efter årets "X Factor"-finale.
 Video: Elena Hybel Colding

LÆS OGSÅ: MARIA FANTINO SKAL GIFTES

I 2020 talte Maria Fantino åbent om, at en tidligere chef på DR havde opført sig grænseoverskridende over for den daværende P3-vært.

Chefen har til en fest henvendte sig til Fantino og sagt til radioværten, at hun "skal "kneppe" hans kæreste, imens han ser på". Kommentaren og Marias opråb førte til, at chefen blev fyret fra sit daværende job på Gyldendal.

I disse dage taler alle om DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen", hvor en række kendte kvinder kommer med voldsomme beskyldninger mod Martin Brygmann.

På baggrund af den meget omtalte dokumentar er Fantino nu ude og erklære sin fulde støtte til de kvinder, som står frem i udsendelsen.

- Kæmpe varme og støtte til de modige kvinder, der tør stille sig frem og fortælle om sexisme i musikbranchen, skriver "X Factor"-værten på sin Instagram-profil.

Maria Fantino
I 2020 stod Maria Fantino selv frem og talte om sin oplevelse med en tidligere chef i DR, som havde været grænseoverskridende over for hende.
 Foto: Hanne Juul

- Det er aldrig sjovt at stille sig frem, det kan jeg selv skrive under på. Men vi er her, og vi støtter jer, fortsætter Fantino med at skrive.

Herefter går hun direkte til angreb på Martin Brygmann, som i DR-programmet bliver beskyldt for blandt andet at have haft sex med en 16-årig pige.

- Og så er forklaringen ”det var en anden tid” aldrig en undskyldning for at have indledt et seksuelt forhold til en 16-årig, når man selv er voksen, slår Maria fast og fortsætter:

- Eller at man kravlede under en dyne til en sovende kvinde og befamlede hende. Eller noget af det andet, der desværre kommer frem i denne dokumentar.

DR-udsendelsen har allerede nu haft store konsekvenser for Martin Brygmann, som er blevet droppet af flere samarbejdspartnere i kølvandet på dokumentaren.

Sponsoreret indhold