Maria Jencel i stort interview: Jeg har aldrig været så syg
Værtsparret Maria og Pelle Peter Jencel har været noget i vælten den seneste uge, efter de kom i åben krig med rejseselskabet Atlantis Rejser.
De tor parter har online taget kampen om, hvordan virkeligheden var, når Jencel fortæller, at de blev så syge, manden endte på hospitalet, at hotellet var skrækkeligt og larmen var for høj, mens rejseselskabet mener, at hun har forsøgt at afpresse dem til bedre og større værelser ved at nævne sine mange følgere.
Mange medier har taget sagen op, og i flere dage blev det diskuteret i Go’ Aften Live.
Meget syg
Men nu er 24syv-værten ude i et endnu et interview og fortælle om en anden gang, hvor hun var mere syg end nogensinde før.
I den nyeste udgave af Vores Børn er der et længere interview med Maria Jencel, der fortæller om fødslen på parrets søn Bobby.
Helt uden det var planen, endte de med at have to børn, som begge er under to år, og der er ikke mere end et år og fire måneder mellem de to søskende Penelope og Bobby. Men starten på at blive forældre til to småbørn var barsk.
– Jeg har aldrig været så syg, som jeg var der. Jeg kunne ikke se, høre eller snakke. Og så skulle jeg føde. Da vi kom hjem, var Penelope også blevet syg og kunne ikke komme i vuggestue, Bobby gik også øjenbetændelse og skreg og græd, fortæller Maria.
Ville skride
Den eneste i familien, der formåede ikke at ramme ind i smittehelvedet var Pelle Peter, der til gengæld tog den største tørn, da han blev syg på deres rejse i Egypten.
Sygdommen var så slem, at familien ikke sov sammen om natten, og begge børn græd konstant den første halvanden uge af deres søns liv.
Maria fortæller, at ingen af dem tænkte, at deres situation på det tidspunkt vat særlig sjovt, og de ville ikke have flere børn. Hun havde mest af alt lyst til at flytte væk fra alle tre.
– Sådan noget siger vi hele tiden, når det er hårdt. Men det er jo også det, vi gør. Vi tager væk, tjekker ind på et lækkert hotel. Men vi gør det i mindre tid ad gang.