Maria Jencel udvider "112"-imperiet
LÆS OGSÅ: Pelle Peter og Maria Jencel flytter ind i historisk lejlighed
Maria Jencel hitter med sine podcasts "112 for knuste hjerter" og "112 for venskaber".
Og nu udvider den entreprenante podcastvært universet og lancerer endnu en "112"-podcast. Det afslører hun på Instagram.
Emnet i den nye podcast, der har premiere på torsdag, kommer til at være penge og privatøkonomi.
– Økonomi spiller en kæmpe rolle på både godt og ondt i vores liv, skriver hun i et længere Instagram-opslag, hvor hun præsenterer det nye koncept.
– Det er en slags økonomisk førstehjælp, hvor jeg hver uge inviterer en gæst ind, der deler sin historie om enten at miste eller tage kontrollen over sin økonomi, tilføjer hun.
Maria Jencel, 33, nyder stor succes med sin podcast "112 for knuste hjerter". Ifølge Podcastindex ligger den på 12.-pladsen over de mest lyttede podcasts.